Viser 61–90 af 982 resultater
-
456,25 kr. / m2
-
Fra: 37,50 kr.
-
Fra: 50,00 kr.
-
Fra: 114,21 kr.
-
Fra: 75,33 kr.
-
2.095,00 kr. / m2
-
2.095,00 kr. / m2
-
Fra: 153,08 kr.
-
Fra: 103,40 kr.
-
Fra: 171,76 kr.
-
Fra: 87,44 kr.
-
Fra: 85,60 kr.
Viser 61–90 af 982 resultater
Belægning til huset
Vores udvalg af udendørs belægning består af:
Det brede udvalg gør, at man ofte kan skabe en unik type af belægning ved ens hus. Vores forskellige kategorier har mange forskellige prisklasser, hvor man finder de billigste typer i belægningssten og de dyreste i granit.
Når du vælger belægning til dit hus, skal du tænke over, hvad dit overordnede mål er med belægningen.
- Skal belægningen skille sig ud? Mange vælger en klassisk belægning af beton, hvor man har mange muligheder, men chancen for, at de omkringliggende huse har lignende belægning, er stor, da det oftest er billigst. Du skal derfor tage stilling til, om belægningen skal skille sig ud, enten ved valg af andet materiale eller ved at lægge belægningen i et særligt mønster.
- Skal det være store eller små flader? Hvilken type flade ønsker du at matche op mod huset? Skal det være store flader, anbefaler vi at bruge store fliser – jo større fliser, jo større flader får du. Hvis du vælger en mindre belægning, får du flere små flader og fuger, som kan være med til at give et mere intimt udseende.
- Skal det være et legende udtryk, helt minimalistisk eller rustikt? Hvilken type udtryk matcher bedst dit hus? Skal du have et legende udtryk med spil, kan man vælge belægningstyper som keramik og rådhusbelægning, og hvis man gerne vil have et mere rustikt udseende, kan man vælge klassiske herregårdssten og havetegl. Hvis man er til det minimalistiske, kan man vælge store fliser af enten beton, keramik eller granit.
- Hvilke materialer vil du bruge? Valget af materiale er afgørende for holdbarhed og vedligehold. Beton er typisk den med kortest levetid – ikke fordi styrken bliver svagere, men fordi overfladen slides af og ikke holder sig lige så flot som granit, tegl og keramik. Det er derfor ofte en bedre investering at købe en dyrere belægning, da den holder sig flottere i længere tid.
- Hvordan skal vedligeholdelsesarbejdet være? Som beskrevet lidt i ovenstående afsnit, er vedligehold forskelligt afhængigt af, hvilken type materiale man vælger. Det er vigtigt, at man løbende vedligeholder sin belægning ved at tjekke og fylde sine fuger med fugesand. Ellers har vi beskrevet inde på de forskellige kategorier af fliser, hvordan man bedst vedligeholder sin belægningstype.
Belægning til stier i haven
Stier rundt i haven kan laves med mange forskellige slags belægninger, og typisk bruger man den samme flise, som man bruger til ens indkørsel eller terrasse.
Hvis man gerne vil have stier, der skiller sig lidt ud, kan man bruge en større aflang flise – de kaldes også bordurfliser, som både fås i granit og beton. Hvis man gerne vil have en rund løsning, bruger man ofte runde fliser eller trædesten.
Lav en flot og naturlig sti ved at lægge ens belægning med afstand – gerne med en afstand, så det passer med et skridt. Mellem fliserne kan man så græs eller lægge granitskærver.
Belægning til terrasser
Belægninger til terrasser behøver ikke den samme styrke som ens indkørsel, da de ikke bliver udsat for samme belastning. Belægninger til terrasser kan man få helt ned til 2 cm tykkelse, men man kan selvfølgelig også bruge samme tykkelse hele vejen rundt om huset – hvis man synes, det er lettere at rette af til ens højde i stedet for flere forskellige.
Selvom man ikke vælger en flise med samme tykkelse som ens indkørsel, kan den stadig nemt holde til belastninger fra haveborde, plæneklippere og krukker.
Belægning til indkørsler
Belægninger til indkørsler kræver, at de kan holde til at blive kørt på. Det kræver derfor, at din belægning har den rigtige tykkelse – alt efter hvilken type materiale man vælger.
- Betonfliser – fra 6 cm
- Granitfliser – fra 5 cm
- Keramiske fliser – fra 3 cm
- Belægningstegl – fra 5 cm
- Sandsten og limestone – fra 5 cm
Det er vigtigt, at den rigtige tykkelse bliver valgt, da flisen ellers kan knække. Vi anbefaler, at du ser på det enkelte brugsområde og på, om det er ”velegnet til” indkørsel. Hver belægningstype har angivet under sig, om den er beregnet til indkørsel.
Belægning til orangeri og drivhus
Drivhuse og orangerier er blevet meget populære i vores haver. Det betyder også, at vi typisk får spørgsmål om, hvilken belægning man skal vælge til ens orangeri. Vi kan give et svar, der hedder: Alle vores forskellige slags belægninger kan bruges i et orangeri, og der er derfor ikke et bestemt svar på, hvilken model man skal vælge. De mest populære modeller er dog:
- Belægningstegl
- Keramiske fliser
- Herregårdssten
- Sandsten
Du skal derfor ikke tænke på, hvilken slags belægning der egner sig mere, da de alle kan bruges. Hvis du tænker på rengøring, er det selvfølgelig et plus, hvis overfladen er coated eller af keramik.
Ofte stillede spørgsmål
Belægning, hvad er bedst?
Det er svært at sige, hvilken belægning der er den bedste. Alle belægninger holder nok mange år, uden at hverken gå i stykker eller miste sin styrke. Det, man kan sige, er, at hvilken belægning der er bedst, afhænger af ens budget.
Hvis man gerne vil have en belægning, der holder sit udseende i årtier, skal man vælge granit, tegl, natursten eller keramik.
Hvad koster belægning pr. m2?
Alt efter hvilken belægning man vælger, varierer priserne:
Belægningssten fås fra cirka 100 kr. pr. m2,
Havefliser fås fra cirka 125 kr. pr. m2,
Granitfliser fås fra cirka 300 kr. pr. m2,
Keramiske fliser fra cirka 395 kr. pr. m2,
Belægningstegl fra cirka 360 kr. pr. m2,
Sandsten og limestone fra cirka 375 kr. pr. m2.
Hvordan lægger man belægning?
Det er vigtigt, at ens belægning lægges korrekt. Du kan læse vores guide om, hvordan man lægger fliser her.
Størstedelen af fejlene, når man lægger fliser, skyldes underlaget – underlaget er altafgørende for, at fliserne lægges korrekt og dermed ikke knækker eller opsamler vand.
Hvordan holder mine fliser bedst i indkørsel?
Det er vigtige ved at vælge belægning til ens indkørsel er at vælge den rigtige tykkelse. Den rigtige tykkelse kommer an på hvilket materiale man vælger. Inde på de enkle produkter an man se hvor de er velegnet til at bruge. For at holde sine fliser på plads, anbefaler vi at bruge kantsten i kanten af belægning. Det kan både være betonkantsten, kantblokke eller granitkantsten.