Vis filter

Viser alle 30 resultater

Viser alle 30 resultater

Chaussesten – en investering for livet.

Chaussesten er et af de mest populære materialer til at skabe en smuk og holdbar belægning. Chaussesten er lavet granit som er et slidstærkt materiale, der er nemt at vedligeholde og kan holde i mange år.

Hvordan vælger man den rigtige chaussesten?

Der findes mange forskellige typer af chaussesten herunder granit, marmor, travertin, sandsten og skiffer. Vi har over 20 forskellige modeller som adskiller sig fra hinanden ved at være i forskellige størrelser, farve og finish.

Normale størrelser man bruger er:

6x6x6 – bruges til 6 cm fliser og til udfyldninger ved brønddæksler, stolper og lignende.

9x9x4-6 – bruges til 3-6 cm fliser og anbefales til terrasser.

9x9x8-10 og lignende – bruges til 8-10 cm fliser og anbefales i indkørsler.

På grund af chaussestenens størrelse kan de faktisk alle bruges til indkørsler, vi anbefaler bare at man vælger en 8-10 eller lignende da de er mere stabile.

Typisk fås chaussesten i granit i følgende farver:

  • Chaussesten grå
  • Chaussesten mørkegrå
  • Chaussesten sort
  • Chaussesten rød

Farverne på de enkle sten kan variere alt efter hvor stenen er fra, vi anbefaler derfor altid du kigger grundigt på billede for at finde den rigtige farve.

Hvorfor kaldes det en ”chaussesten”?

Chaussesten er døbt efter det franske ord chaussée hvilket betyder kørebane. Chaussesten er det mest kendte navn, men har også andre navne alt efter hvilken størrelse man vælger:

6x6x6 sten kaldes også for mosaiksten eller Ugler

9x9x4-6 kaldes også for ”flækker

9x9x8-10 er den ”originale” chaussesten

Chaussesten er kendte ved at være udkløvet af granit og med rå flader, enkle af vores modeller fås med jetbrændt overflade som giver en mere lige overflade.

Chaussesten pris

Chaussesten fås i mange forskellige modeller alt efter størrelse, behandling og hvordan stenen er udformet har de forskellige priser. Ved os kan man opdele chaussestenene i disse 3 forskellige prisklasser.

  • Mosaik / Små chaussesten (6×6)

Små chaussesten koster fra ca. 2 kr. til 4 kr. Prisen er afhængig af hvilken farve man vælger.

  • Chaussesten flækker (4-6 cm tykke)

Flækker er også halve chaussesten og fås fra ca. 4 kr. til 7 kr. Prisen er afhængig af farve.

  • Chaussesten (+8 cm tykke)

Chaussesten pris anhænger af hvilken farve man vælger samt hvordan den er beskåret eller behandlet. Chaussesten fås fra ca. 5 kr. til 14 kr.

Chaussesten 9x9x9

Mange kalder chaussestens størrelse for chaussesten 9x9x9 cm selvom stenen svinger mellem 8 og 10 cm. Hvis man skal have chaussesten der har en præcis tykkelse, kræver det man får dem skåret hvilket både er dyrt og kræver lang ventetid fra Kina eller Portugal. Så hvis du får at vide du skal have chaussesten 9x9x9 bliver der ofte talt om vores normal chaussesten der hedder 9x9x8-10 cm.

Hvilket mønster skal jeg lægge mine chaussesten i?

Der findes mange forskellige mønstre man kan lægge sine sten i. Ofte bruges chaussesten kombineret sammen med fliser enten som kant til ens belægning eller som mellem fliserne som en ”rådhusbelægning”.

Ellers lægges de bl.a. i disse mønstre:

  • Buesætning

Buesætning er en af de mest benyttede forbandter til chaussesten. Her sættes stenene efter cirkelbuer der skærer hinanden i 90 grader vinkel.

Bedst til: Chaussesten i forskellige størrelser

  • Tværsætning

Tværsætning er chaussesten sat i forbandt. Her sætter man hver anden række halvt inde over den anden.

Bedst til: Nogenlunde ensartede sten

  • V-sætning

V-sætning er tidskrævende at udføre og bliver ofte udført ved vejmidter eller stræder.

Bedst til: Mange ensartede sten

  • Påfuglemønster

Påfuglemønstret er et smukt og tidskrævende mønster. Mønstret bliver ofte brugt ved indkørsler, eller pladser hvor man ønsker en dekorativ belægning.

Hvilke fordele har chaussesten?

  • Chaussesten er lavet af natursten og yderst håndbart
  • Kan bruges til indkørsler, stier og terrasser
  • Modstandsdygtig over for vejr og slid
  • Holder i årtier
  • Kommer i mange former, størrelser og farver

Hvor bruger man stenene?

Chaussesten er et af de mest alsidige materialer, der findes. Det kan bruges til at skabe en smuk og holdbar overflade til et stort udvalg af projekter, herunder indkørsler, terrasser og stier. Det er et af de mest holdbare materialer, der findes, og det er en investering, der kan vare årtier.

Chaussesten har alverdens anvendelsesmuligheder og klassiske måder er:

  • Belægninger i haven
  • Kant til fliser
  • Kant til bede
  • Som bånd i belægningen
  • Som fliser / belægningssten
  • Rundt om træer, flagstænger og buske

På grund af stenens størrelse er det kun fantasien der sætter grænser hvor man kan bruge den. 

Kan du ikke finde det du søger?

Har du brug for en specialløsning i form af farve eller størrelse er du mere end velkommen til at kontakte os. Vi har igennem tiden fås produceret projektvare i Kina og Portugal til bl.a. kirker og større haveprojekter. Der kan være enkle produkter i vores sortiment der har begrænset antal da det har været produceret til et procent.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvor mange chaussesten pr m2?

Hvor mange chaussesten der går til m2 kommer an på størrelse. En normal 9×9 chaussesten giver ca. 100 stk. pr. m2 Hvis man vælger en mindre sten på 6×6 går der 225 stk. pr. m2. ved 8-11 sten går der ca 85 stk. pr. m2.

 

Hvordan lægger man chaussesten

Chaussesten lægges ved hjælp af hånd og hammer. Man lægger normalt chaussesten i normalt afrettersand eller stenmel. Når chaussesten er sat bankes den ned med gummihammer.

Hvad vejer en chaussesten?

Vægten afhænger af hvilken chaussesten man har valgt. Vores mål 4-6 vejer under 1 kg pr. stk. Større chaussesten vejer ca. 2 kg.

Hvordan undgår jeg ukrudt i mine fuger ved chaussesten?

Vi anbefaler at du benytter en ”hård” fuge mellem dine chaussesten. Dette gør at ukrudt ikke kan komme op. Vi anbefaler rompox til fugen.

Hvor mange sten skal jeg købe?

Hos Staby Fliser og Hegn kan du altid købe chaussesten i stk, m2 eller paller / bigbags. Vi har intet minimumskøb hvis du skal have det leveret eller afhenter. Du bestemmer selv mængden.

Hvordan leveres chaussesten?

Chaussesten leveres anderledes alt efter mængde. Normalt leveres chaussesten i en palleramme hvor stenene er stablet ovenpå hinanden. Alt efter mængde og lokation vil stenene enten blive leveret med kranbil eller løftevogn.

Kan jeg afhente chaussesten?

Du er altid velkommen til at afhente chaussesten i vores åbningstid. Du kan både vælge afhentning her på siden eller komme ind i butikken og betale. Vi anbefaler altid du skriver en mail eller ringer for at spørge om vi har den mængde på lager og du ikke kører forgæves.

Del dit #stabyfliser projekt