Vis filter

Viser 1–30 af 151 resultater

Viser 1–30 af 151 resultater

Hvorfor vælge keramiske fliser?

Keramiske fliser er blevet et populært valg i danske haver på grund af materialet anderledes og mange forskellige udtryk.

Keramiske fliser bliver også valgt fordi det er et let materiale at arbejde med kontra tunge fliser i beton og granit.

Udendørs fliser i keramik er brændt ved høj varme og kan både modstå varme og frost. Keramiske fliser brænder heller ikke eller indeholder ikke plastik.

Derudover har vi listet et par fordele herunder.

  • Tager ikke mod skidt og snavs
  • Stort udvalg af farver
  • Angribes ikke af flisepest eller alger
  • Skridsikre
  • Muligt at bruge samme flise ude og inde
  • Vandopsugning under 5%

Skridsikre fliser i keramik

Vores udendørs fliser er ikke blot praktiske og stabile, de er også skridsikre. Det betyder at de ikke bliver glatte når det regner.

Keramik flisers skridsikkerhed bliver fra R9 til R13. Hvis værdien er høj, får man en mere skridsikker og ru flise hvor de glatte fliser har lavere værdi.

Vores fliser bliver produceret til udendørs brug og er derfor mere ru i overfladen end en indendørs flise. Vores fliser er målt til R11 hvilket betegnes til at være god til udendørs brug både til belægning og trapper.

Hvordan produceres fliser i keramik?

Keramiske fliser er produceret af en blanding af råmaterialer som bl.a. ler. Når blandingen er hældt i størrelser de produceres i bliver de brændt ved over 1000° hvilket gør dem meget kompakte. Brændingen gør at flisen er frostsikker og modstand overfor slag og ridser.

 

Fliserne bliver produceret efter modulmål ligesom granit og beton. Det betyder at det reelle flisemål er et par millimeter mindre så der bl.a. er plads til fuge.

Hvilken tykkelse skal jeg bruge?

Vores udendørs keramiske fliser bliver produceret i 2 og 3 cm.

  • 2 cm benyttes til bl.a. terrasser og gangstier. 2 cm benyttes steder hvor der ikke er tung trafik.
  • 3 cm fliser lægges i indkørsler hvor der er bilbelastning.

Alle vores modeller fås også i 1 cm som bruges til indendørs i bl.a. køkkener, badeværelser og gange. 1 cm bruges bl.a. også til udendørs trappebeklædning.

Hvor mange klinker skal jeg bestille?

Før man bestiller keramiske klinker, er det vigtigt at man har lagt en plan for antal samt om der er skæringer. Der er enkle ting man kan skal tage til overvejelse inden man ved det præcise antal.

  • Der kan være defekte klinker i en produktion
    • Defekte klinker kan til tider bruges som tilskæringer
  • Planlæg antal lidt ekstra antal til tilskæringer
  • Behov / bestil ekstra klinker til fremtidige reparationer eller små projekter.

Som standard anbefaler vi at man bestiller mellem 5-10% flere klinker end man har målt op så man har til overstående.

Hvordan lægger man keramiske fliser?

Keramiske fliser lægges normalt ligesom betonfliser, men kan også lægges på cement eller flisefødder. Vi anbefaler at man fuger ens fliser med vores fugesand som er beregnet til keramik.

Vi skrevet en guide til forskellige måder at lægge fliserne på som kan læses her.

Har du spørgsmål vedrøende vores fliser?

Har du spørgsmål vedrørende vores fliser i keramik er du mere end velkommen til at kontakte op på 97491452 eller på [email protected].

Vil du se vores forskellige modeller af fliser kan du se dem udstillet i vores store udstilling i Ulfborg.

Typisk stillede spørgsmål:

  • Hvor lang levetid har keramik fliser?

Keramikfliser er stadig forholdsvis nyt i Danmark, men er kendt fra bl.a. italien og frankrig hvor de har en lang levetid. Fordi at keramik fliser er nyt i det danske klima gør at vi ikke med garanti kan stille et vis antal år, men vi forventer minimum 25 år

  • Hvilken kvalitet er jeres fliser?

Vi benytter nogle af de største producenter af keramiske fliser som producerer deres udvalg i 1A hvilket betyder at der bliver benyttet de bedste råmaterialer.

  • Kan der opstå flisepest på keramikfliser?

Keramikfliser bliver ikke angrebet af flisepest som betonfliser.

  • Keramikfliser er dyrere end betonfliser

Keramiske fliser er dyrere end betonfliser på kortsigt, men keramiske fliser har en længere levetid og holder sit smukke udseende i længere tid.

  • Hvordan skærer man fliserne?

Vi anbefaler at man enten skærer fliserne med en vådskærer eller bruger en vinkelsliber med diamantklinge.

  • Skal man vibrere fliser i keramik?

Det bør ikke være nødvendigt at vibrere fliserne er lige tykke. Det vigtigste er at underlaget er lige, så vil fliserne også være samme højde.

  • Hvad vejer en keramik flise?

De forskellige størrelser og tykkelser vejer forskelligt. Du kan se inde på det enkle produkt hvor meget hver flise vejer. Normalt vejer en betonfliser 2-3 gange så meget.