Hvilket hegn skal jeg vælge?
At vælge det rigtige hegn til din have eller hus kan virke som en stor beslutning. Det handler ikke kun om hvordan det ser ud, men skal også handle om det praktiske som skal det give privatliv, give beskyttelse samtidig med det skal passe til din stil og budget. Vi hjælper dig med at navigere rundt blandt de mange forskellige muligheder og hjælper dig med at finde det hegn, der passer bedst til dine behov.
Hvad er formålet med hegnet?
Inden du begynder at kigge på forskellige typer hegn, er det vigtigt at afklare, hvad hegnet skal bruges til. Formålet med hegnet har stor betydning for, hvilken type, materiale og højde du bør vælge. Skal hegnet skabe privatliv? Beskytte mod ubudne gæster eller blot være et dekorativt element i haven? Her er de mest gængse måder de bruges på.
Privatliv
Vil du undgå nysgerrige blikke i haven, er det vigtigt at man vælger et hegn, der er tæt og højt nok til at skærme mod nysgerrige blikke. Eksempler kan være
- Klinkehegn i komposit eller træ
- Lægtehegn
Sikkerhed
Har du brug for at holde uvedkommende væk fra din ejendom eller plads? Så er populære løsninger bl.a.:
Her er det som regel vigtigt at man kan få høje løsninger samt låger og porte med lås.
Dekorativt
Hvis hegnet er mest til pynt og kun skal give lidt læ, eller er mest til pynt kan du vælge typer som:
- Espalier / rionethegn
- Lavt stakit som kyoto eller nagano
Afgrænsning
Nogle gange skal man handler det om at man skal markere en grænse enten i haven eller over til naboen. Eksempler:
- Trådhegn og lave stakitter
- Naturhegn som rafter
- Komposithegn
Materialevalg – Stolper
Stolper er en væsentlig del af ens hegn og spiller også en stor rolle for hegnets holdbarhed, udseende og vedligehold. Her er en oversigt over de mest populære stolpetyper og deres fordele og ulemper.
Betonstolper
Betonstolper er kendt for deres robusthed og holdbarhed, hvilket gør dem til et populært valg til tunge hegn og steder hvor det bliver udsat for lidt af hver. Løsningen kræver minimal vedligeholdelse og kan nemt modstå tidens tand.
Fordele
- Ekstremt holdbare og vejrbestandige
- Modstandsdygtige over for råd, fugt og insekter
- Kræver minimal vedligeholdelse
- Lang levetid – ofte langt over 30 år.
Ulemper
- Tunge at arbejde med
- Giver et industrielt udseende
Kan bruges til mange af vores forskellige hegnstyper som: Klinkehegn, komposithegn i 4,3 og 4,5 cm, lægtehegn og raftehegn.
Stålstolper
Stålstolper er blevet et populært materiale, når man snakker om stolper til ens hegn. Stålstolper giver et stærkt og holdbart fundament til dit hegn. De er gode til mange af forskellige slags hegnstyper og kræver minimal vedligeholdelse.
Fordele
- Ekstremtholdbare og vejrbestandige
- Korrosionsbehandlede og modstandsdygtige overfor rust
- Egnet til både til klassiske og moderne hegnstyper
- Slankere og mere let udseende end betonstolper
- Lang levetid med minimal vedligeholdelse
Ulemper
- Kan ruste, hvis overfladebehandlingen beskadiges
- Kræver arbejde med at skrue skinner på for montering af hegnstyper
- Højere pris end betonstolper
Stålstolper kan bruges til alle slags typer hegn. Man skal blot sørge for at montere den rigtige sideskinne / u-profil. De fås i forskellige sporbredde, så de forskellige typer af hegn passer ned i dem.
Aluminiumstolper
Alustolper er et moderne og letvægtsalternativ til komposithegn og andre vedligeholdelsesfrie løsninger. De giver et let udseende og kræver minimal vedligehold for at holde dem pæne.
Fordele
- Letvægtsmateriale
- Korrosionsbestandigt og vejrresistent
- Moderne og stilrene
- Kræver minimal vedligeholdelse og holder farve i mange år
Ulemper
- Mindre robust end stålstolper.
- Begrænset muligheder i designs.
- Kræver at man skruer stop i bunden
Vores alustolper fås med 2 forskellige sporbredde, så den både kan bruges til hegn der er 2,5 cm bred og 4,3 cm bred. Det gør dem særdeles velegnet til vores komposithegn.
Træstolper
Træstolper er det klassiske valg, der giver en vis varme og naturligt udtryk til ens hegn. De er særlig populære i landlige omgivelser og passer godt til traditionelle træhegn. Træstolperne kan let males, så de passer til den type hegn du vælger.
Fordele
- Fås i både runde og firkantet modeller
- Naturligt udseende
- Kan tilpasses med maling eller træbeskyttelse i mange farver
Ulemper
- Udsatte for råd, insekter og vejrpåvirkninger – hvis de ikke behandles korrekt.
- Kræver vedligehold som træbeskyttelse eller oliebehandling.
- Normalt kortere levetid end de andre materialer.
Materialevalg – Beklædning
Materialet er noget af det vigtigste når man vælger hegn. Hver type materiale har sine egne fordele og ulemper, der påvirker hegnets udseende, holdbarhed og vedligeholdelsesbehov. Vi gennemgår herunder de forskellige typer og materialer.
Træhegn
- Fordele: Naturligt og klassisk udseende som fås i mange modeller. De kan males og tilpasses i farver og former.
- Ulemper: Kræver regelmæssig vedligeholdelse som maling eller træbeskyttelse.
Komposithegn
- Fordele: Lang levetid, lav vedligeholdelse og modstandsdygtig over for råd og skimmel.
- Ulemper: Dyrere end træ, færre modeller samt færre muligheder for tilpasning.
Metalhegn
- Fordele: Meget holdbart og minimal vedligeholdelse
- Ulemper: Tilpasninger kræver klinger til metalværktøj samt efter behandling af kanter. Man skal passe på ridser og huller på overfladebehandlingen.
Trådhegn
- Fordele: Billigt og let at sætte, og er god som f.eks. dyrehegn.
- Ulemper: Begrænset æstetisk værdi og giver ikke privatliv i haven.
Materialetyper og forskelle
Vedligeholdelsesfrie materialer
Vedligeholdelsesfrie hegn er blevet et populært valg for dem der ønsker et hegn med minimalt vedligehold og lang levetid. Hvis du ønsker at spare tid på maling, rengøring og reparationer, kan det være det rigtige valg for dig, men hvilket materiale skal du vælge?
Komposit – 4,5, 4,3 og 2,5 cm tykkelse.
Komposithegn er lavet af en blanding af træfibre, plast og bindemiddel, hvilket giver dem et naturligt udseende kombineret med god holdbarhed. De fås i forskellige tykkelser, og jo kraftigere materialet er, desto bedre egner det sig til krævende forhold.
4,3 cm og 4,5 cm
Fordele
- Ekstrem styrke og modstandsdygtighed over for vind og vejr
- God til områder med kraftig blæst
- Ekstremt holdbar kontra tyndere modeller
- Lang levetid og stabilitet uden behov for løbende behandling
- Gennemfarvet og UV-resistente.
Ulemper
- Begrænset modeller
- Kan føles varme at røre ved meget høje temperaturer
- Kan ikke “males” i alle farver.
2,5 cm
Fordele
- Lang levetid og stabilitet uden behov for vedligehold
- Gennemfarvet og UV-resistente.
- Billigt kontra tykkere modeller
Ulemper
- Ikke så robust som tykkere modeller
- Kortere levetid sammenlignet med tykkere varianter
- Kræver ramme rundt om brædderne for at de holdes på plads.
- Begrænset antal modeller.
98,00 kr. / bræt
98,00 kr. / bræt
Generelle fordele ved komposit
- Kræver ingen maling, oliering eller imprægnering
- Minimal rengøring – kan let vaskes med vand og en mild sæbeopløsning eller rens beregnet til materialet.
Fibercement
Fibercement er robust og kendt fra husfacader. Det kombinerer cementens styrke med fleksibiliteten fra fibre. Det er kendt for sin lange levetid og modstandsdygtighed over for vejrets påvirkning.
Fordele
- Ekstremt holdbart og vejrbestandigt
- Kræver ingen olie.
- Modstandsdygtigt over for fugt, frost og råd
- Kan måles og fås i mange froskellige farver.
Ulemper
- Dyrt materiale kontra andet vedligeholdelsesfrie hegn
- Malet produkt – hvilket kan betyde der kan komme vedligeholdelse arbejde i form af maling.
Fra: 1.565,00 kr. pr. sektion
Fra: 2.478,00 kr.
Glas
Glashegn giver et elegant og minimalistisk udseende. Bruges ofte til at skabe en let og luftig atmosfære i uderummet. Selvom materialet godt kan blive beskidt, kræver det som sådan ikke noget vedligehold.
Fordele
- Kan give privatliv og udsigt – glasset kan være gennemsigtigt, tonet eller mat alt efter hvor meget privatliv man ønsker.
- Vedligeholdelsesfrit, da det kun kræver rengøring med og sæbe for at holde pænt.
- Holdbart selv over for slag og vejrforhold.
Ulemper
- Glashegn er typisk dyrere end andre vedligeholdelsesfrie materialer.
- Glas viser let snavs, støv og fingeraftryk, hvilket kan kræve mere rengøring.
Metal
Metalhegn giver holdbarhed og minimal rengøring. Kan bruges i både private haver og ved erhvervsejendomme.
Fordele:
- Letvægtmaterialer der gør det nemt at arbejde med
- Korrosionsbestandigt og kræver minimalt vedligehold
- Kan være pulverlakeret i mange forskellige farver og du kan dermed få et hegn der passer til din stil.
- Metalhegn er ekstremt holdbare og kan modstå hårde vejrforhold
- Lav vedligeholdelse, da de ofte er galvaniseret eller pulverlakeret.
Ulemper
- Ubehandlede typer kan ruste og nedbryde over tid.
- Ikke særlig æstetisk i forhold til andet
- Kræver spray til at lukke ender ved tilpasning
990,00 kr. / stk
Hegn i træ
Et træ hegn er et klassisk valg når man snakker om hegn. Materialet og hegnstypen er forskelligt alt efter hvilken slags hegn man vælger.
Klinkehegn
Klinkehegn er kendetegnet ved vandrette brædder, der overlapper hinanden. Denne konstruktion giver et tæt og robust hegn, der er velegnet til privatliv og beskyttelse mod vind. Klinkehegnet fås i trykimprægneret, sortmalet og pine. Klinkehegnet er også kaldt bullklink i vores sortiment. Hegnet består af løse klinker man sætter ovenpå hinanden.
Fordele
- Holdbart
- Naturligt udseende
- Klassisk design
- Mange farver
- Nemt at sætte ned i stolper
Ulemper
- Vedligeholdelse kan være nødvendigt
- Risiko for skader ved manglende behandling
Lægtehegn
Lægtehegnet består af lodrette lægter, der giver et flot og anderledes udtryk. Lægterne sidder helt tæt sammen og er en god løsning til både privatliv og beskyttelse mod vind. Hegnet fås i pine-farvede, trykimprægneret og sortmalet. Det er en prisvenlig løsning som er samlet ved levering.
Fordele
- Laves i hele fag som blot sættes ned
- Budget venligt i tyk kvalitet.
- Lavere vægt kontra andre fagstyper.
- God til at lave læ på grund af deres opbygning.
Ulemper
- Kræver vedligeholdelse eller maling
- Risiko for skader ved manglende behandling
Raftehegn
Raftehegn er bygget af runde træstykker som kaldes rafter, de er placeret tæt sammen, eller skruet direkte i stolperne. De har et naturligt og rustisk udseende. Fås i forskellige modeller som pine, trykimprægneret, lærk og rafter med bark.
Fordele
- Naturligt og rustik udseende
- Fås i mange forskellige modeller (Både saml selv og hele fag)
- Kan let tilpasses i længde
- Let at sætte op
Ulemper
- Kræver vedligeholdelse, hvis det er ubehandlet træ eller normal vedligehold.
- Kan være sårbart over for råd, hvis det er direkte jordkontakt.
64,00 kr. / stk
Bullblok
Bullblok serien er kendetegnet med sin runde kanter som giver et mere blødt udseende kontra klassisk klinkehegn. Det giver en sikker og holdbar løsning når de stables ovenpå hinanden. Bullblok fås i en række RAL farver som sort, antracit, rød, grøn, men også i farver som pine og trykimprægneret.
Fordele
- Holdbart
- Naturligt udseende
- Klassisk design
- Mange farver
- Nemt at sætte ned i stolper
Ulemper
- Vedligeholdelse kan være nødvendigt
- Risiko for skader ved manglende behandling
Men hvad skal du så vælge?
Valget af materiale til dit hegn afhænger af både dine behov, omgivelser og den stil, du ønsker at lave. Materialerne har en stor rolle når man snakker om udseende, holdbarhed og vedligehold. Træ som lærk og trykimprægneret gran, giver et naturligt udseende, der passer godt med landige omgivelser, og som kan tilpasse i farver så det matcher det udtryk man gerne vil have. Komposit og andre vedligeholdelsesfrie løsninger er derimod gode til nybyggeri og områder hvor man gerne vil have brun, sort eller grå.
Overvej højde og dimensioner
Hegnets højde og dimensioner spiller også en stor rolle for dens funktionalitet og udseende. Hvis hegnet er for lavt, opfylder det måske ikke dit behov for privatliv eller sikkerhed. Omvendt kan et meget højt hegn virke overvældende og givet en følelse af indhegning.
- Privatliv: Hegn til privatliv bør være minimum 1,5 meter højt – de fleste foretrækker 1,80 meter.
- Dekorativt: De små dekorative hegn vælges typisk i 0,5 m til 1,2 meter i højde.
- Sikkerhed: Hegn over 1,80 meter giver ekstra beskyttelse mod uvedkommende og gør det svært at kravle over.
- Afgrænsninger: Afhængigt af hvor og hvad man skal afgrænse, bliver der ofte valgt mellem 1,2 m til 1,0 meter i højde.
Husk altid at tjekke lokale regler, da der kan være begrænsninger på hegnet højde, især mod veje eller naboer. Tjek lokalplanen for området
Praktiske overvejelser
Når du vælger hegn, skal du også tænke over de praktiske forhold.
- Vedligeholdelse
- Træhegn kræver regelmæssig behandling for at undgå råd og forlænge deres levetid.
- Komposit og metal kræver minimal vedligeholdelse og er typisk kun rengøring.
- Holdbarhed
- Træhegn kan holde i 10-25 år, afhængig af behandling og opsætning.
- Komposit og metalhegn kan holde i 20-30 år eller længere.
- Opsætning
- Gør-det-selv-løsninger er ofte billigere, men kræver tid og værktøj
- Professionel hegnsopsætning er ofte nemmere, men også dyrt kontra selv at sætte op.
Budget og prisovervejelser
Dit budget har stor betydning for, hvilket hegn du kan vælge. Der er store forskelle i prisen på forskellige materialer, kvalitet og type hegn, så det er vigtigt at finde en løsning, der passer både dine behov og din økonomi.
Materiale | Pris pr. meter (ca.) | Vedligeholdelsesomkostninger |
Træhegn | Fra. 400 kr. pr. lbm | Medium |
Komposit | Fra 552 kr. pr. lbm | Lav |
Metalhegn | Fra 295 kr. pr. lbm | Lav |
Trådhegn | Fra. 249 kr. pr. lbm | Lav |
Husk at inkludere udgifter til stolper, beslag og eventuel montering i dit budget.
Lovgivning og nabohegnsyn
Inden du opsætter dit hegn, er det vigtigt at kende reglerne på området. Mange kommuner har specifikke krav til hegnets højde, udseende og placering.
- Højdegrænser: I mange kommuner er der regler for, hvor højt et hegn må være, især mod veje og naboer. Det må typisk ikke være over 180 cm over jord.
- Placering: Hegnet skal ofte placeres på egen grund, medmindre andet er aftalt med eventuel nabo.
- Nabohensyn: Tal med dine naboer, hvis hegnet skal placeres langs skel. I nogle tilfælde vil de gerne være med til at dele omkostninger.
Ved at overholde reglerne og tage hensyn til naboer undgår du konflikter og sikrer gode naboskaber omkring dig.
MODTAG NYHEDER
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips og tricks til dit uderum.