Viser 4 resultater
-
Fra: 3,20 kr.
-
Fra: 4,30 kr.
-
Fra: 3,00 kr.
-
Fra: 3,18 kr.
Viser 4 resultater
Mosaiksten – detaljer i belægningen
Mosaiksten bruges, når belægningen skal have præcision og detaljer. De små sten gør nemt at lave overgange, afslutninger og former, som større fliser har svært ved. Mosaiikker i granit bruges ofte til at binde flader sammen og give et mere sammenhængende udtryk. Mosaiksten i granit måler typisk 6 x 6 cm og har en tykkelse på 4-6 cm. Den kompakte format gør den velegnet til terrasser og stier. Den kløvede overflade giver et naturligt greb og gør mosaikstenene sikre at færdes på, også i fugtigt vejr. Granit er et slidstærkt naturmateriale, som tåler både frost, regn og daglig belastning og som passer til både moderne og klassiske belægninger.
Mosaiksten granit – format og brug
Formatet på mosaik er en af de største fordele. Den lille størrelse gør det muligt at arbejde præcist omkring brønddæksler og nedløbsrør, hvor man ikke vil skære ens fliser. Mosaiksten bruges også som overgange mellem belægningstyper. De kan for eksempel lægges som et bånd mellem havefliser og granitfliser for at skabe en opdeling eller markering. Som indramning af større flader kan mosaiksten også fungerer. De kan bruges omkring terrasser eller gangarealer for at skabe en klar afslutning mod græs eller bede. Hvis der er meget belastning eller trafik, anbefaler vi at man bagstøber, så stenene holder.
Farver på mosaikker i granit
Mosaiksten fås i flere farver, som hver giver belægningen sit eget udtryk. Farverne kan bruges enkeltvis eller kombineres.
Lysgrå G303 giver en neutral og lys base. Den passer til de fleste omgivelser og funger godt sammen med både lyse og mørke belægninger. Den lyse farve har nuancer og korn af sort og beige.
Mørkegrå G654Q giver mere kontrast og bruges ofte, hvor man ønsker tydeligere linjer. Farven er mere ensartet i overfladen med sporadiske lyse årer som giver spil i overfladen.
Sort G684 er en dyb og markant farve. Den er god til kontraster og kanter, hvor belægningen skal træde mere frem. Den sorte farve er rimelig homogen og ens i farven.
Rød 352 har varme nuancer og spor af mørke åretegninger. Farven passer godt til murstenshuse og klassiske omgivelser og giver belægningen mere spil.
Granit er et naturmateriale, og der vil altid være variationer i farve og struktur. Det anbefales at blande sten fra flere lag eller paller under lægning, for at få farvespillet fordelt.
Mosaiksten og kvalitet
Mosaiksten betragtes ofte som chaussestens lillebror. Selvom formatet er mindre, er holdbarheden den samme. Granit er kendt for sin styrke og lange levetid, og mosaiksten er ingen undtagelse. Variation i størrelse og form er en naturlig del af produktet. Det giver belægningen et mere levende udtryk og gør hver flade unik. Netop variationer er med til at give mosaikker i granit deres karakter. Mosaiksten bruges tit sammen med større fliser for at bryde overfladen. De kan også lægges som trinflade bag en forkant af kantsten, hvor de giver et ekstra godt greb.
Lægning og fugning af mosaiksten
Ved lægning af mosaiksten er et stabilt underlag vigtigt. Stenene lægges/sættes typisk i stenmel, afretningssand eller cement, afhængigt af hvor de skal bruges. Det sikrer at belægningen ligger stabilt og ikke sætter sig over tid. Når man sætter mosaiksten, bankes de forsigtigt ned i sandet med en gummihammer. Det sikrer, at stenene ligger stabilt, og overfladen bliver jævn, det er vigtigt at du løbende tjekker højden og sørger for at de er ens. Fugningen spiller en vigtig rolle. Mosaiksten kan fuges med fugesand, stenmel eller fast fuge som rompox. Fugerne hjælper med at fordele belastningen og holder stenene på plads. Samtidig er de med til at give det færdige resultat af belægningen.
Levering og afhentning
Mosaiksten transporteres normalt på paller, men kan ved mindre ordre blive pakket som en pakke. Hvis vægten overstiger 30 kg, bliver de pakket på paller. Mosaiksten leveres som sagt normalt på paller og transporteres med fragtmand og palleløfter.
Ønsker du selv at afhente mosaikstenene, kan du gøre det på vores lager. Vi anbefaler, at du bestiller på forhånd for at sikre, at de er på lager. Ved afhentning kan du fjerne pallen og tage dem direkte fra kassen.
Har du spørgsmål?
Er du i tvivl om noget vedrørende de forskellige mosaik, er du mere end velkommen til at kontakte os på 97491452 eller på post@staby-fliser.dk. Vi vil guide og hjælpe dig videre, så du er mere sikker på dit valg. Hvis du gerne vil opleve de forskellige farver og størrelser, kan du besøge vores store showroom i Ulfborg. Der er åben adgang alle dage fra 9-21, hvor farver og størrelser er udstillet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad vejer en mosaiksten?
En mosaiksten vejer cirka 500 gram.
Hvor mange mosaiksten pr m2?
Der går cirka 225 stk. pr. m2
Hvor mange m2 er der pr. palle?
Der er 5 m2 / 1.125 stk. pr. palle.
Kan jeg se stenene, inden jeg køber?
Ja, du er velkommen til at besøge vores showroom I Ulfborg, hvor vi har alle farver og størrelser udstillet.
Hvordan fuger jeg mosaikker?
Vi anbefaler, at du fuger med rompox for at få en vedligeholdelsesfri fuge, ellers kan der fuges med fugesand eller stenmel.

