Fortovsfliser – robuste fliser til gangarealer og tung trafik

Fortovsfliser er udviklet til områder, hvor der stilles høje krav til styrke, holdbarhed og stabilitet. De bruges typisk på fortove, gangarealer, overkørsler, parkeringspladser og andre steder, hvor både fodgængere og køretøjer færdes. En fortovsflise adskiller sig fra almindelige havefliser ved sin tykkelse, vægt og evne til at modstå gentagen belastning over mange år. Fortovsfliser vælges ofte af kommuner, boligforeninger og entreprenører, men de bruges også i private projekter, hvor der er behov for ekstra kraftig belægning. Det kan være ved indkørsler, vendepladser eller adgangsveje, hvor almindelige fliser ikke er tilstrækkelige. 

Fortovsfliser 10 cm – når styrken er afgørende

Fortovsfliser 10 cm er standardvalget, når belægningen skal kunne holde til tung trafik. En tykkelse på 10 cm bruges typisk ved overkørsler, p-pladser, veje og arealer, hvor biler, varevogne eller andre køretøjer jævnligt kører. Mange steder er 10 cm fortovsfliser er decideret krav, især i forbindelse med offentlige arealer. Den store tykkelse betyder, at flisen kan fordele belastningen effektivt ned i underlaget. Det mindsker risikoen for brud, sætninger og ujævnheder over tid. Fortovsfliser i 10 cm produceres i 2-lagsbeton, hvor bunden består af grov og stærk beton, mens overfladen har et finere lag, der giver et pænere udtryk. På grund af vægten anbefales det, at fortovsfliser i 10 cm håndteres med løfteudstyr som bånd, tang eller vakuumsuger. Det gør arbejdet mere sikkert. 

Fortovsfliser mål – de mest anvendte formater

Når man taler om fortovsfliser mål, er der nogle klassiske størrelser, som bruges igen og igen. Valget af mål afhænger ofte af lokale standarder og kommunale retningslinjer. 

De mest normale mål er:

  • 60x80 cm
  • 62,5x47 cm
  • 62,5x62,5 cm

Fortovsfliser i 60x80 er meget brugt på Sjælland og Fyn, hvor de ofte ses på fortove og større gangarealer. De mindre 62,5x47 cm fortovsfliser er særligt udbredt i Jylland og Vestjylland. Den kvadratiske 62,5 x 62,5 cm bruges typisk, hvor pladsen er begrænset. Uanset format er fortovsfliser udviklet til at ligge stabilt og skabe en jævn overflade, der er let at færdes på. 

Fortovsfliser 60x80 – klassikeren til offentlige arealer 

Fortovsfliser 60x80 er blandt de mest brugte fortovsfliser i Danmark. Formatet giver en rolig og ensartet belægning, som er velegnet til både gangarealer og overkørsler. Flisen fås typisk i både 7 cm og 10 cm tykkelse. 

  • 7 cm bruges primært til områder med gående trafik
  • 10 cm bruges der, hvor bilen kører over flisen

60x80 fortovsfliser kan leveres både med affaset kant og som skarpkantede. Affasning beskytter kanterne mod skader, mens skarpkantede fliser ofte bruges, hvor der ønsker et stramt udtryk. 

Hvad vejer en fortovsflise?

Når du arbejder med fortovsfliser, er vægten en vigtig faktor, både i forhold til håndtering, levering og selve lægningen. Hvad en fortovsflise vejer afhænger af flisens mål og selve tykkelsen. De mest anvendte fortovsfliser vejer typisk mellem 40 og 115 kg pr. stk . Mindre formater og lavere tykkelser bruges ofte til gangarealer, mens større og tykkere fortovsfliser bruges ved overkørsler og parkeringsområder. Den høje vægt er med til at sikre, at fliserne ligger stabilt og ikke forskubber sig.

Typiske vægte fortovsfliser:

  • 62,5x47x6 cm: 40 kg 
  • 62,5x47x7 cm: 47 kg
  • 62,5x47x10 cm: 67 kg
  • 62,5x80x7 cm: 81 kg
  • 62,5x80x10 cm: 115 kg

På grund af fortovsflisernes vægt anbefales det altid at bruge hjælpemidler som vakuumløfter, tang eller bånd. Det gør arbejdet mere sikkert og sikrer, at fliserne lægges korrekt. 

Ofte stillede spørgsmål

Fortovsfliser pris – hvad koster en flise?

Fortovsfliser pris afhænger af flere faktorer, og det er sjældent kun størrelsen, der afgør den endelige pris. Format, tykkelse og hvor ofte flisen produceres, spiller alle en rolle. De mest anvendte fortovsfliser ofte billigere pr. stk , fordi de indgår i standardproduktion, mens mere specielle mål eller tykkelser kan være dyrere, selvom flisen er mindre. Som tommelfingerregel starter prisen på fortovsfliser omkring 40 kr pr. stk  for de mest almindelige formater i lavere tykkelser. Større fortovsfliser og fliser i 10 cm tykkelse ligger typisk højere i pris, da de kræver mere beton og beregnet til tung belastning. Prisen skal dog altid ses i forhold til leveringssted og anvendelse. Fortovsfliser bruges ofte i mange årtier og derfor vælger mange en kraftigere flise, selvom prisen pr. Stk er højere. Fortovsfliserne fås som standard kun i klasissk betongrå, men kan leveres som en projektvare i andre farver. Det er billigere at vælge sorte fliser i en tyk model, da projektvare typisk skal fremskaffes en form til. 

Levering af fortovsfliser – paller og leveringsmetode

Alle fortovsfliser leveres på paller, som er pakket, så fliserne står stabilt under transport. En palle med fortovsfliser vejer typisk mellem 1500 og 1700 kg og det stiller krav til både underlag og adgangsforhold ved leveringsadressen. Leveringen sker som regel med kranbil eller truckbil, så pallerne kan sættes sikkert af tæt på det område, hvor fliserne skal bruges. Ved mindre leveringer kan der der også anvendes palleløfter, men her er det vigtigt at underlaget er fast og jævnt, fx. Asfalt eller flisebelægning. Græs, grus og jord er som regel ikke egnet til palleløfter. 

Hvis du har særlige ønsker til placering af pallerne, er det en god ide at notere det ved bestilling. Chaufføren vil altid forsøge at placere fliserne bedst muligt ud fra adgangsforholdenene.

Har du brug for rådgivning?

Hvis du er i tvivl om valg af fortovsfliser, står vi klar til at hjælpe. Fortovsfliser bruges ofte i projekter, hvor der er krav til styrke, mål og belastning, og det er derfor vigtigt at vælge rigtigt fra starten af. Vi har erfaring med både mindre private opgaver og større løsninger til fortove. Vi kan hjælpe med at rådgive om valg af format, tykkelse og anvendelse, så fliserne passer til det formål, de skal bruges til. Har du spørgsmål om fortovsfliser mål, vægt eller håndtering, tager vi gerne en snak om det, inden du bestiller. Du er altid velkommen til at kontakte os på post@staby-fliser.dk eller ringe på 97491452, hvis du har brug for hjælp eller et konkret tilbud. 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad vejer en fortovsflise?

En fortovsflise vejer typisk mellem 40 og 115 kg afhængig af format og tykkelse.

Hvad er fortovsfliser lavet af?

Fortovsfliser er lavet af beton og produceret til at klare høj belastning

Hvad vejer en palle fortovsfliser?

En palle med fortovsfliser vejer normalt omkring 1600-1700 kg

Hvornår skal man vælge 10 cm fortovsfliser?

10 cm bruges, når der er biltrafik eller tung belastning.

Kan fortovsfliser bruges privat?

Ja, de bruges ofte ved indkørsler, overkørsler og adgangsveje.