Hurtig levering 〡 4,7 stjerner 〡Om osÅbningstiderVidencenter
Brug for hjælp?  97491452   |   post@staby-fliser.dk

Hvordan fuger man klinker?

Når klinkerne er lagt, er det fugerne, der giver gulvet og væggen det færdige udtryk. Fugerne binder ikke kun klinkerne sammen, men beskytter også mod fugt, snavs og slid. Guiden herunder er cementbaseret fuger.

Forberedelse inden fugning

Før du går i gang, skal underlaget være klar. Klæberen skal have hærdet, normalt 1-3 dage (eller efter producentens anvisning) Det er vigtigt at klinkerne sidder fast og ikke bevæger sig, når du arbejder med fugen.

Rens fugerne grundigt for rester af fliseklæber, støv og snavs. Brug en fugeskraber eller en lille pensel til at få det hele væk. Jo renere fugerne er, jo bedre binder fugemassen.

Det er også vigtigt at vælge den rigtige fugemasse. Der findes forskellige typer alt efter fugernes bredde, klinkernes materiale og hvor de skal bruges.

Bland fugemassen korrekt

Når fugemassen er valgt, skal den blandes med vand i en spand. Følg altid doseringen på emballagen, da for meget vand kan gøre massen svag, og for lidt vand kan gøre den svær at arbejde med. Brug en rørepind eller en boremaskine med rørepisker for at få en jævn og klumpfri konsistent. Lad blandingen stå et par minutter, så den kan sætte sig, inden du begynder at bruge den. Rør den eventuelt kort igennem igen.

Påfør fugemassen

Fugemassen fordels med en gummispartel eller fugesvaber. Hold værktøjet i ca. 45 graders vinkel og træk massen diagonalt ind over fugerne. På den måde fyldes de bedst helt op, uden at du trækker massen ud igen. Arbejd i mindre områder ad gangen – det giver dig bedre kontrol og gør det nemmere at tørre overskydende fugemasse af.

Fjern overskydende fugemasse

Når fugerne er fyldt, skal overskydende masse fjernes fra klinkernes overflade. Brug en gummispartlen til at trække diagonalt hen over klinkerne. Efter kort tid vil fugemassen begynde at sætte sig. Når den er overfladetør, men stadig let fugtig konsistens, kan du tage en fugtig svamp og tørre gulvklinkerne rene. Svampen køres i cirkulære bevægelser, så fugen ikke trækkes ud af fugerne. Skyld svampen ofte i rent vand.

Efterbehandling

Når fugerne er tørret en smule, kan der komme et slør, hvis der ikke er rengjort nok. Brug en tørklud eller fugeslørmiddel til at fjerne det. Jo længere du venter jo sværere er det at få af.

Typiske fejl du bør du undgå

  • For tidlig fugning – hvis klæberen ikke er hærdet helt, kan klinkerne rykke sig, og fugerne blive svage.
  • Forkert blandingsforhold – for tynd fugemasse bliver svag, mens for tyk masse er svær at arbejde med. Følg producentens anvisning
  • Dårlig rengøring inden start – Hvis der sidder støv eller klæberester binder fugemassen ikke ordentligt. Rengør grundt først.
  • For langsom aftørring – fugemassen sætter sig hurtigt, hvis du ikke fjerner overskydende masse i tide, kan klinkerne få permanent fugeslør.
  • Manglende fugning – fugerne skal fyldes helt ud for at være stærke og tætte samt at virke som et jævnt gulv.
  • Brug en elastisk silikonefuge i indvendige hjørner samt ved fugning af fliser i brusekabine.

MODTAG NYHEDER

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips og tricks til dit uderum.

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig e-mails med inspiration til køb af haveprodukter, samt information om tilbud, nyheder og konkurrencer. Du kan forvente 1-2 mails månedligt. Du kan altid framelde dig direkte i mailen du modtager. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger i vores persondatapolitk
GRATIS OPBEVARING

Opbevar i op til 8 uger

KUNDER ELSKER OS

4,8 på trustpilot

SIKKER BETALING

Visa / MasterCard / Mobilepay