Hvordan lægger man fliser indendørs
At lægge fliser indendørs kan se legende let ud, men det er vigtigt at ens indendørs fliser er lagt korrekt.
- Sådan starter du med at lægge fliser indendørs
- Planlægning og måling
- Materialer og værktøj
- Underlag til fliser
- Hvordan skal ens fliser lægges?
- Lægning af gulvklinker
- Skæring og tilpasninger
- Fugning
- Sørg for at undgå luft under dine klinker
- Bland dine materiale rigtigt
- Fjern luft under dine fliser
- De typiske fejl når man lægger gulvfliser
Start altid fra gulvets midte og arbejd dig ud mod kanterne. En anden fremgangsmåde er at følge husets naturlige linjer. Uanset hvilken metode du vælger, bør du lægge fliserne fra din valgte linje mod den side, hvor fliserne skal tilskæres.
Det er vigtigt, at fliserne ved væggene har en god bredde. For at tjekke dette kan du markere gulvets midte og arrangere nogle fliser i det ønskede mønstre, inklusiv den korrekte fugeafstand. Hvis du arbejder med smalle fliser ved kanten, kan det være en god ide at justere startpositionen lidt fra midten. Derefter markerer du en referencestreg på gulvet.
Planlægning og måling
Før du går i gang, er det vigtigt at lave en plan. Start med at måle rummet op og find ud af, hvor fliserne skal begynde. Mange vælger at tage udgangspunkt i midten af rummet og arbejde sig ud mod væggene, så eventuelle tilskæringer ender i siderne. På den måde får du det mest harmoniske udtryk i fliserne.
Når du har målt rummet, kan du beregne, hvor mange fliser du skal bruge. Vi anbefaler altid at lægge 5-10% ekstra oveni, så du har nok til spild, tilskæringer og eventuelle skader fra transport. Du skal også vælge hvilket mønstre du vil bruge, da det også kan påvirke hvor meget spild der er. Hvis der skal lægges sildeben, anbefaler vi f.eks. altid 10% splid, da der normalt er mange tilskæringer.
Hvis du mangler inspiration til flisemønster, kan du læse vores flisemønster badeværelser og andre indendørs fliser
Opsummeret:
- Mål rummet præcist i længde og bredde
- Afsæt en midterlinje, så du kan se mønsteret, bliver symmetrisk
- Beregn hvor mange fliser du skal bruge – enten i m2 eller stk. Læg 5-10% til for splid og skæring
- Overvej hvilket mønster
Materialer og værktøj
De vigtigste materialer er naturligvis selve gulvfliserne, men du skal også bruge fliseklæber, fugemasse og i vådrum primer eller fugtsikring, Derudover er flisekryds også en god hjælp til at sikre lige brede fuger og hjælpe med plant gulv.
Når det gælder værktøj, er tandspartel, fliseskærer, vaterpas og gummihammer helt uundværlige. Sørg for at have en spand og rørevæktøj til at blande klæber og fugemasse, og hav en svamp og klude klar til rengøring undervejs.
Underlag til fliser
Et flot resultat og holdbart resultat kræver et godt underlag. Gulvet skal være klargjort, så start med at fjerne støv, snavs og eventuelle gamle fliser. Hvis gulvet er ujævnt, kan du starte med at lægge lag flydespartel ud. I vådrum skal du påføre primer / vådrumssikring, så fugten ikke kan trænge ned i konstruktionen. Det er også en god ide at afmærke dit udgangspunkt med snore eller laser, så du har noget at styre efter, når du går i gang. Det gør det langt nemmere at holde linjerne lige og undgå, at fliserne løber skævt undervejs.
Hvordan skal ens fliser lægges?
Klinker bør anbringes i overensstemmelse med rummets form. Hvis både klinken og rummet for eksempel er rektangulære, bør klinkerne placeres parallelt med rummets længderetning.
For klinker med speciel overflade kan der være en pil på bagsiden, der angiver mønstrets retning. For at gøre det nemmere kan du påføre et lille stykke tape på klinkens overflade og tegne pilens retning. Dette vil hjælpe med korrekt placering. Under installationen anbefales det at skifte mellem klinker fra forskellige kasser. Dette skyldes, at selv indenfor samme produktlinje kan der være mindre farveforskelle. Ved at blande dem opnår du den mest ensartede overflade.
Lægning af gulvklinker
Når klæberen er påført, kan du placere den første flise. Tryk den godt fast ned i klæberen, og kontrollere med et vaterpas, at den ligger lige. Brug flisekryds for at sikre ensartet fuger mellem fliserne, og bank forsigtigt med en gummihammer for at få fliserne i niveau med hinanden.
Det er en god idé at løbende tjekke, at linjerne holder sig lige. Små afvigelser kan hurtigt vokse sig store, så hvis du ikke opdager dem i tide, kan gulvet hurtigt blive skævt.
Skæring og tilpasninger
Når du når ud til vægge og hjørner, vil det ofte være nødvendigt at skære fliser til. Brug en fliseskærer til de lige snit og en vinkelsliber med diamantklinge beregnet til keramiske fliser, for at opnå et flot snit. Hvis du bruger en forkert klinge, kan kanterne se flosset ud, tjek derfor altid det er den rigtige klinge du bruger.
Når du skærer, er vigtigt altid at måle nøje, før du skærer, mål altid en gang for meget end én gang for lidt.
Fugning
Efter klæberen har hærdet, er det tid til at fuge. Normalt er hærdetiden cirka et døgn, men følg altid anvisningen fra leverandøren af klæberen. Fugemassen blandes efter anvisningen på posen og trækkes diagonalt ind over fugerne med en gummispartel, så de fyldes helt ud. Overskydende fugemasse fjernes løbende.
Når fugerne begynder at sætte sig, kan du vaske fliserne af med en fugtig svamp. Her skal du være forsigtig, så du ikke trækker fugemassen ud igen. Når fugerne er helt tørre, kan du polere fliserne rene for fugeslør, hvis noget er glemt. Du kan bruge rengøringsmiddel mod fugeslør.
Når hele gulvet er fuget og rengjort, skal du give det tid til at hærde. Vent gerne 24-48 timer, før du belaster gulvet med møbler.
Læs eventuelt vores guide: Hvordan fuger man klinker
Sørg for at undgå luft under dine klinker
At have luft under klinkerne kan forhøje chancen for beskadigelse på både kortere og længere sigt. Klinker med hult lyd kan blive bemærket i en tilstandsrapport. Selvom det kan lyde som en selvfølge at eliminere luft under klinkerne, er det en udfordring at sikre en fast placering af klinkerne.
-
Forbered underlaget
- Almindelig fejl: Klinker er fastgjort på et underlag, der stadig tørrer.
- Hvordan du undgår det: Kend dine materialers egenskaber. Konsulter materialernes producenter og følg deres instruktioner nøje.
-
Anvend fleksibel fliseklæber
- Almindelig fejl: Klæberen er ikke fleksibel nok til at imødekomme varmeudvidelse mellem underlaget og klinken.
- Hvordan du undgår det: Bliv bekendt med dine materialer. Konsulter producenterne og følg deres anvisninger nøje.
-
Korrekt blandingsforhold
- Almindelig fejl: Tilføjer for meget vand til klæberen, når den begynder at tørre.
- Hvordan du undgår det: Bland kun små portioner fliseklæber ad gangen, så du anvender det hurtigt.
-
Dilatationsfuger
- Almindelig fejl: Udelader dilatationsfuger.
- Hvordan du undgår det: Hvis området overstiger 5 meter i enhver retning, bør du inkludere en dilatationsfuge for at imødekomme klinkernes bevægelser.
-
Hold underfladen ren
- Almindelig fejl: Ikke rengjort underlag eller klinkens bagside.
- Hvordan du undgår det: Rengør begge overflader grundigt, før du påfører klæber.
-
Sikre klæbning
- Almindelig fejl: Utilstrækkelig klæbning, f.eks. utilstrækkelig klæber eller manglende pres under installation.
- Hvordan du undgår det: Se det detaljerede svar nedenfor.
-
Tillad tilstrækkelig tørretid
- Almindelig fejl: Klæberen tørrer for hurtigt.
- Hvordan du undgår det: Følg fabrikantens retningslinjer vedrørende tørretider og temperaturkrav.
Bland dine materiale rigtigt
Når du kombinerer fliseklæber og vand, er det vigtigt at overholde de specificerede blandingsforhold. Vandet reagerer kemisk med klæberen, så det er essentielt at du ikke afviger fra de angivne mængder. At gøre dette kan kompromittere klæberens effektivitet. Hvis du bemærker en “hinde” der dannes på din fliseklæb, bør du kassere den. Bland kun de mængder, du kan forbruge, før denne “hinde” begynder at dannes.
Fjern luft under dine fliser
Fliseklæbens striber skal føres langs flisens korteste side – både på underfladen og på klinken selv. Dette hjælper med at eliminere luft under klinken.
En tandspartel med skrå vinkel kan reducere luftbobler og udlægge omkring 40 % mere klæbemateriale. Derfor foreslår vi altid at bruge denne type til større klinker. Efter at klinken er sat i klæberen, er det vigtigt at udtrykke den fanget luft i klæberens striber. Dette kan opnås ved at presse klinken ned fast og vibrere den let, enten ved at tappe forsigtigt med en flisehammer.
De typiske fejl når man lægger gulvfliser
- Ujævnt underlag
Hvis gulvet ikke er helt plant, vil fliserne hurtigt komme til at ligge skævt eller få hulrum under sig. Det kan give løse fliser eller regner med tiden.
- For lidt eller meget klæber
Et for tyk lag kan gøre det svært at få fliserne i niveau. Et for tyndt lag giver dårlig vedhæftning. Brug eventuel en tandspartel med rette tandstørrelse til flisens format.
- Ingen flisekryds
Nogen springer over flisekryds, men det betyder ofte, at fugerne bliver ujævne. Brug hellere flere flisekryds, det giver det bedste resultat.
- Dårlig løbende rengøring
Hvis overskydende klæber eller fugemasse ikke fjernes løbende, kan det være svært at få pænt efter. Hav altid en spand vand og en svamp ved hånden og tør løbende af.
- Gulvvarmen tændt.
Sluk ALTID for varmen, før du begynder arbejdet. Klæberen skal ikke tørre for hurtigt, så bindes fliserne ikke ordentligt og fugerne kan revne.
MODTAG NYHEDER
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips og tricks til dit uderum.
