Viser 1 resultat
-
Fra: 31,98 kr.
Viser 1 resultat
VitaLine græsarmering – Funktionel belægning med grønt udtryk
VitaLine græsarmering er en moderne løsning, når du vil have en belægning der giver fast underlag med grønne flader. Den bruges ofte, hvor der er behov for bæreevne, men hvor man samtidig gerne vil have et mere åbent og grønt udtryk end traditionelle havefliser. VitaLine adskiller sig fra klassisk græsarmering ved sit lineære design. De parallelle linjer giver et mere struktureret udtryk, som passer godt til nyere og moderne byggerier. Belægningen er både praktisk og flot. Den giver et stabilt underlag til biler og gangtrafik, samtidig med at græsset får plads til at vokse mellem stenene. VitaLine bruges ofte i indkørsler, carporte, parkeringsarealer og adgangsveje og understøtter regnvandet naturlige nedsivning og reducerer mængden af overfladevand.
30x30 græsarmering – modulopbygning der passer sammen
VitaLine er lavet som 30x30 græsarmering, hvilket betyder, at den indgår i modul 30. Modul 30 gør det nemt at kombinere VitaLine med andre belægninger i samme modul. Det kan være alt fra fliser til kantsten med mål der passer sammen. 30x30 græsarmering gør det også nemt at brug sammen med store flader, bare at det går op i 30 cm. Serien kan bruges alene eller kombineres med faste belægningsflader, hvor der eksempelvis ønskes hjulspor i græsarmering og gangarealer i fliser.
Udseendet på VitaLine
Designet på VitaLine græsarmering er kendetegnet ved de parallelle linjer i stenen. Det giver et mere kontrolleret og ensartet udtryk end klassisk græsarmering med runde eller uregelmæssige huller. Linjerne skaber tydelig spor i belægningen og giver et roligt forløb i fladen. Det er de linjer som passer godt til moderne omgivelser, hvor det skal være enkelt. Samtidig giver designet god plads til græs eller muld mellem betonen. Det betyder at belægningen stadig fremstår grøn og åben. Stenen kan vendes, så linjerne enten følger huset eller kørselsretningen, afhængigt af hvilket udtryk man ønsker.
Græsareal og vandhåndtering
VitaLine har et græsareal på ca. 50%. Det betyder, at halvdelen af overfladen består af åbne felter, hvor græs eller beplantning kan vokse. Det åbne areal gør det muligt for regnvand at sive ned i underlaget i stedet for at løbe væk på overfladen. Det reducerer vandpytter og overfladevand. Græsarmering er derfor egnet i områder, hvor der stilles krav til håndtering af regnvand. Ved korrekt opbygning af underlaget kan det bidrage til bedre drænforhold omkring huset og give et blødere udtryk mellem belægning og have.
Holdbarhed og belastning
VitaLine er lavet i beton og har en tykkelse, der kan klare belastning fra biler. Den er egnet til indkørsler og parkeringsarealer. Stenen opbygning giver god stabilitet, når underlaget er opbygget korrekt. Det er vigtigt at belægningen lægges på bæredygtigt underlag. Græsarmering fordele belastningen jævnt og mindsker risiko for sætninger, når arbejdet er udført rigtigt. Vi anbefaler altid kantstøbning eller kantsten for at mindske skrid i indkørslen. Stenen egner sig både til private boliger og lettere erhvervsmæssig brug.
Opbygning, lægning og udfyldning af græsarmering
Når du skal ligge Vitaline, er korrekt opbygning af underlaget afgørende for at din belægning holder i mange år. Start med at grave området til en dybde på cirka 30 cm, afhængigt af jordbund og belastning. Sørg samtidig for, at der er det nødvendige fald, så vandet kan ledes væk. Når det er gravet af skal der laves et bærelag af stabilgrus på cirka 12 cm. Stabilgruset skal komprimeres grundigt med en pladevibrator, så underlaget bliver fast og stabilt. Ovenpå stabilgruset lægges et afretningslag på 3-5 cm, som jævnes, så overfladen bliver plan og klar til lægning. Når man starter med at lægge stenene, plejer det at være fra et hjørne eller en lige kant. Stenene lægges med 2-6 mm fugebredde, så linjer og variationer optages. Når stenene er lagt udfyldes hullerne normalt med en blanding af ½ fugegrus og ½ muld og trykkes ned i hullerne. Det er vigtigt at man ikke fylder helt op, da kørsel vil ødelægge blandingen. Vi anbefaler ikke at overfladen vibreres efter lægning, da vibration kan beskadige de fine linjer i græsarmeringen.
Vedligeholdelse af belægningen
Græsarmering kræver løbende vedligeholdelse for at bevare dens funktion og udtryk. Den primære vedligeholdelse knytter sig til græsset i hullerne mellem stenene. Græsset skal psses som en almindelig græsplæne med vanding, især i etableringsfasen. I tørre perioder kan det være nødvendigt at vand ofte, så græsset ikke tørrer ud. Det er en god ide at gøde græsset efter behov for at sikre en tæt og jævn vækst. Hvis der er huller i græsset, kan man nemt efterså med græsfrø. Selve betonstenen kræver minimal vedligeholdelse, men vi anbefaler at man fejer den en gang imellem.
Levering og afhentning af VitaLine
Vitaline leveres på paller, så håndtering og transport er nemt og sikkert. Levering sker typisk med kranbil eller truckbil eller med fragtmand og palleløfter ved ordre på en palle eller under. Ved køb af det antal, der er angivet på VitaLine, tilbydes der fragtfri levering til brofaste øer. Ellers bliver leveringen beregnet ved checkud. Hvis leveringsadressen ikke er brofast, er du velkommen til at kontakte os for nærmere information om levering. Ønsker du selv at afhente VitaLine græsarmering, kan det vælges i indkøbskurven. Ved afhentning kan stenene tages direkte fra pallen eller læsses med truck. Vi anbefaler, at du bestiller på forhånd, så vi er sikker på at det er på lager.
Har du spørgsmål eller vil se stenene?
Har du spørgsmål til Vitaline, eller er du i tvivl om, hvorvidt løsningen passer til dit projekt? Hjælper vi dig gerne videre. Du kan ringe på 97491452 eller sende en mail til post@staby-fliser.dk Du er også meget velkommen til at besøge vores showroom, hvor VitaLine græsarmering er udstillet. Her kan du se stenen i virkeligheden og se de forskellige typer af sten. Udstillingen er åben hver dag fra 09:00 – 21:00.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange VitaLine græsarmering går der pr m2?
Der går 11,1 sten pr m2
Hvor stort er græsarealet i VitaLine?
Græsarealet udgør cirka 50% af overfladen.
Kan VitaLine bruges i indkørsel?
Ja, Vitaline kan bruges til indkørsler, når underlaget er korrekt opbygget
Skal belægningen vibreres efter lægning?
Nej, vi anbefaler ikke vibration efter lægning
Kan jeg se VitaLine i udstillingen?
Ja, de er udstillet i vores showroom.
Skal jeg være hjemme ved levering?
Nej, det er ikke nødvendigt at være hjemme. Chaufføren placerer pallerne efter bedste mulighed.
Kan jeg afhente stenene?
Ja, du kan afhente VitaLine på vores lager. Vi anbefaler at du bestiller dem inden du kommer.

