Modul 30 granitfliser – 30x30 og 30x60

Granitfliser 30x60 og granitfliser 30x30 er et oplagt valg, når du vil have en belægning, der fungerer godt i hverdagen og holder i mange år. Størrelserne er en del af modul 30, hvilket betyder, at de er nemme at kombinere og giver et roligt og ensartet resultat. 30x60 granitfliser bruges ofte, når man ønsker færre fuger og lidt spil i belægningen, mens granitfliser 30x30 er gode til afslutninger og terrasser. Fliserne egner sig til både terrasser, gangstier og indkørsler. Granit er et naturmateriale, som tåler frost, regn og store temperaturudsving uden problemer. Overfladen holder sig pæn, også efter mange års brug og de kræver ikke meget vedligehold.

Vælg den rette tykkelse granitfliser

Når du vælger granitfliser 30x60 eller 30x30, er tykkelsen afgørende for, hvor fliserne kan bruges. Tykkelsen hænger sammen med belastningen og underlaget, og det er vigtigt at vælge korrekt, for at undgå skader og sætninger.

Til terrasser og gangarealer med almindelig gangtrafik anbefales granitfliser i 3 cm tykkelse. Tykkelsen kan sagtens klare belastning fra fodtrafik og kan uden problemer bære havemøbler, krukker og lignende. Skal granitfliserne bruges i en indkørsel eller et område med bilkørsel, anbefaler vi 5 cm tykkelse. Den ekstra tykkelse giver fliserne den nødvendige styrke til at modstå belastningen fra køretøjer. En korrekt bundopbygning er mindst lige så vigtig som selve flisens tykkelse.

Granitfliser – forskellige farver 

Modul 30 fliserne leveres i forskellige farver, som hver har sit eget præg. Farverne er angivet med granitkoder, så det er nemt at vælge samme farve igen og kombinere forskellige produkter. 

  • G303 er en lysgrå granit med et jævnt og roligt farvespil. Den består af lyse grå nuancer med indslag af hvid og mørkere korn. Farven giver en neutral belægning 
  • G654Q er en mørkegrå granit med en mere ensartet struktur. Farven er mørkere og giver en god kontrast mod hus og omgivelser. Farven kan have hvide sporadiske spor.
  • G352 er en rødlig granit med varme nuancer og mørkere åretegninger. Farven giver belægningen mere spil og bruges ofte, hvor man vil have et mere klassisk udtryk. 
  • G695 er en sort/antracit farve med en fin til mellemkornet struktur. Farven er markant og giver klare linjer. Er gode i moderne byggerier eller som kontrast til lyse facader. Lyse korn kan forekomme og er en naturlig del af farven.

Det er vigtigt at du er opmærksom på, at granit er et naturmateriale, og der vil derfor altid forekomme mindre variationer i farve og struktur fra flise til flise. Det er en naturlig del af granittens udseende. 

Granitfliser 30x60

Granitfliser 30x60 bruges ofte, når der ønskes en belægning med rolige linjer og spil. Den aflange form gør fliserne gode til større flader, hvor man gerne vil undgå for mange samlinger. Formatet gør det også muligt at styre retningen i belægningen, for eksempel ved at lægge fliserne i længderetningen på en terrasse eller gangsti. Granitfliser 30x60 indgår i modul 30, men kan også kombineres med større fliser som granitfliser 60x60. 30x60 granitfliser giver en god balance mellem størrelse og håndtering. Flisen er stor nok til at give et roligt udtryk, men den er stadig til at arbejde med ved lægning og tilskæringer. 

Granitfliser 30x30

Granitfliser 30x30 er et flot format, som egner sig godt til områder med mange hjørner, kanter og afslutninger. Den kvadratiske form gør fliserne nemme at tilpasse, hvilket kan være en fordel på mindre flader eller steder, hvor der ikke er meget plads. Størrelsen på 30x30 gør den velegnet som selvstændig belægning, men gør den også velegnet til at kombinere med andre størrelser. Flisen giver et mere klassisk udtryk, som er velegnet til både moderne og traditionelle bygninger.

Sådan lægger du granitfliser

Korrekt lægning er afgørende for, at granitfliser 30x60 og 30x30 holder sig stabile og pæne i mange år. Det hele starter med en grundig forberedelse af underlaget. Der graves ud til den nødvendige dybde, som afhænger af både belastning og underbund. Ved muldjord graves typisk ca. 35 cm ud, mens der ved sand eller grus kan graves mindre af. Underlaget skal være jævnt og fri for rødder og blødt materiale. Herefter opbygges bunden med ca. 12 cm stabilgrus, som komprimeres grundigt med pladevibrator. Ovenpå stabilgruset lægges et afretningslag på 3-5 cm, som rettes af, så overfladen bliver plan. Fliserne lægges herefter fra et fast udgangspunkt og justeres løbende. Når fliserne er lagt, fyldes de med fugesand eller stenmel. Det stabiliserer belægningen og holder fliserne på plads.

Læggemønstre i modul 30

Modul 30 giver gode muligheder for forskellige læggemønstre. 30x30 og 30x60 kna lægges på flere forskellige måder, afhængigt af udtryk og funktion. Halvforbandt er et af de mest anvendte mønstre, især med granitfliser 30x60. Her forskydes rækkerne, hvilket giver et roligt forløb og god fordeling af belastning. Blokforbandt bruges ofte med 30x30 granitfliser, hvor fliserne lægges i lige linjer. De forskellige fliser kan også kombineres med større størrelse fliser, for at skabe forskellige moduler. Til overgange mellem eller som afslutninger bruges chaussesten, som bånd. Til mere markante overgange kan der kombineres med granit brosten, som giver et større bånd. 

Vedligeholdelse af granitfliser 30x30 og 30x60

Vedligeholdelsen af granitfliser er enkel og overskuelig, da granit er et meget slidstærkt naturmateriale. Regelmæssig fejning fjerner blade, jord og snavs, som ellers kan samle fugt og give grobund for lager. Det er en god ide at feje belægningen jævnligt. Algebehandling bør udføres et par gange om året, hvis der er behov for det. Vi anbefaler at du bruger et mildt rengøringsmiddel, som ikke skader stenene. Ved mere genstridigt snavs kan fliserne vaskes med højtryksrenser eller et middel, der fjerner den genstridige vækst. Det er også vigtigt at man løbende tjekker fugerne ved ens belægning. Fyldte fuger mindsker risikoen for bevægelse i belægningen og stabiliserer den og hjælper samtidig med at begrænse ukrudt.

Levering og afhentning

Granitfliser leveres med lastbil og aflæsses med palleløfter. Aflæsning sker på fast og jævnt underlag, typisk ved kantstenen. Det er vigtigt at der er god adgang for lastbilen, så fliserne kan komme så tæt på som muligt. Levering med kran eller truckbil kan aftales mod tillæg. Du skal kontakte os hvis du ønsker den form for levering. Du har også mulighed for selv at afhente granitfliserne på lageret. Ved afhentning kan du selv tage fliserne fra pallen eller få læsset fliserne på din trailer. Vi anbefaler altid at du bestiller dem på forhånd, og venter med at afhente dem til at du modtager en bekræftelse. 

Kontakt og showroom

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på 97491452 eller sende en mail til post@staby-fliser.dk. Vi rådgiver om valg af størrelse, tykkelse og farve, hvis du er tvivl om noget. Du er også velkommen til at besøge vores showroom, hvor du kan se fliserne i virkeligheden. Her får du mulighed for at sammenligne farver, overflader og formater, så du får et bedre grundlag for dit valg. I showroomet kan du også se hvordan de forskellige ting kan kombineres. Showroomet har åbent fra 09:00 – 21:00 hver dag.

Ofte stillede spørgsmål

Er granitfliserne skridsikre?

Ja, fliserne er alle jetbrændt, så overfladne er skridsikre. 

Er overfladen ru?

Ja, overfladen er ru, så den er skridsikker. Husk altid at den ru side skal opad, ellers bliver fliserne glatte.

Er granit ens i farven?

Nej, granit er et naturmateriale, så der kan forekomme naturlige variationer i farve og struktur.

Er der tolerancer på fliserne?

Ja, på fliserne er der ± 2 mm i bredde og længde og ± 3 mm i tykkelse.

Hvor mange 30x30 granitfliser går der pr. M2?

Der går 11,1 stk pr. M2

Hvor mange 30x60 granitfliser går der pr. M2?

Der går 5,5 stk pr. m2