Viser 31–40 af 40 resultater
-
455,23 kr. / m² · 4,55 kr./stk
-
Fra: 91,04 kr. / stk · 254,91 kr./m²
-
Fra: 267,33 kr. / stk · 334,16 kr./m²
-
728,00 kr. / m² · 7,28 kr./stk
-
10,00 kr. / stk · 1.000,00 kr./m²
-
Fra: 202,30 kr. / stk · 252,88 kr./m²
-
Fra: 12,86 kr. / stk · 142,75 kr./m²
-
Fra: 16,55 kr. / stk · 183,71 kr./m²
-
Fra: 16,04 kr. / stk · 178,04 kr./m²
-
Fra: 20,74 kr. / stk · 230,21 kr./m²
Viser 31–40 af 40 resultater
Beregn hvor meget du skal bruge
Rådhusbelægning – klassisk belægning med fliser og chaussesten
Rådhusbelægning er en klassisk belægningstype, hvor havefliser kombineres med chaussesten for at skabe et robust og tidløst udtryk. Belægningen kaldes også københavnerbelægning og ses ofte omkring ældrte bygninger, gårdmiljøer og byrum, men den bruges i dag også i private haver og indkørsler. Kombinationen af fliser og sten giver en belægning, der både giver liv og er stærk. Det særlige ved rådhusbelægningen er samspillet mellem de større fliser og de mindre chaussesten/brosten. Fliserne danner de bærende flader, mens chaussestenene ligger omkring fliserne og binder belægningen sammen. Det giver en stabil overflade, hvor belastningen fordeles jævnt. Københavnerbelægning vælges ofte, når man ønsker et udtryk, der ikke kun følger de nuværende trends, men man vil have en løsning der er kendt for at være flot. Belægningstypen passer både til moderne og klassiske byggerier.
Københavnerbelægning – opbygning og materialer
Københavnerbelægning er kendetegnet ved en fast opbygning, hvor fliser og chaussesten arbejder samme som én samlet belægning. Fliserne udgør de primære flader, mens chaussestenene ligger omkring fliserne og fungerer som ramme og lås. Opbygningen gør belægningen stabil og modstandsdygtig over for belastning. Materialerne, der bruges til belægningen, vælges typisk for deres styrke og holdbarhed. Fliserne er ofte betonfliser, granitfliser eller sandstensfliser, mens chaussestenene ofte er granit eller sandsten, som er kendt for deres høje slidstyrke og holdbarhed. Chaussestenene hjælper med at fordele trykket mellem fliserne og mindsker risikoen for, at fliserne forskubber sig over tid.
Rådhusbelægning til terrasser og indkørsler
Rådhusbelægning egner sig godt til både terrasser, gangstier og indkørsler, fordi opbygningen med fliser og chaussesten giver en stærk belægning. Til terrasser og gangstier er der ikke samme krav til materialetykkelse som i en indkørsel. Her kan man ofte nøjes med tyndere fliser kombineret med halve chaussesten, da belastningerne primært kommer fra gangtrafik og havemøbler. Det giver en belægning, der er behagelig at færdes på og samtidig let at forme omkring huset, bede og stier. I indkørsler er københavnerbelægning et populært valg, fordi opbygningen er stærk og sagtens kan modstå belastning fra biler. Her er det vigtigt at vælge kraftigere materialer, da belægningen udsættes for gentagen belastning. Her anbefaler vi chaussesten, der er minimum 6 cm, da den giver en mere stabil og holdbar løsning. Chaussestenene hjælper med at fordele trykket og låse fliserne på plads, så belægningen ikke forskubber sig over tid.
Hvordan lægger man rådhusbelægning?
Lægning af rådhusbelægning minder på mange måder om at lægge almindelige fliser, men kræver lidt mere planlægning, fordi belægningen består af både fliser og chaussesten. Det vigtigste er, at underlaget er stabilt og jævnt, så både fliser og sten kan arbejde sammen. Når opbygningen er korrekt, bliver resultatet en robust og holdbar overflade, der kan holde i mange år. Typisk lægges fliserne med en afstand på omkring 8-10 cm mellem hver flise – alt efter hvilken kombination man vælger. Afstanden er nødvendig for at give plads til chaussestenene, som fungerer som lås. Når fliserne ligger korrekt i niveau, placeres chaussestenene i mellemrummene, så de slutter omkring fliserne og skaber en tydelig ramme. Mellemrummet omkring chaussestenene fyldes typisk med stenmel eller fast fugemateriale, som hjælper med at låse belægningen. Det giver ekstra stabilitet og hjælper med at fordele trykket.
Et tip er at bruge et stykke træ til at lave samme afstand mellem fliserne.
Typiske rådhuskombinationer
En af styrkerne ved rådhusbelægning er de mange kombinationsmuligheder, der gør det muligt til både små og store arealer. Den enkleste løsning er kombinationen med én flise omgivet af chaussesten. Opbygningen giver en tæt og meget stabil belægning, som ofte bruges på mindre arealer eller steder med høj belastning. Kombinationen giver et klassisk udtryk og er nem at tilpasse omkring kanter, brønde og niveauforskelle.
Her bruger man typisk havefliser 40x40, 50x50, 60x60 eller soldaterfliser.
En anden meget brugt løsning er fire fliser samlet med chaussesten omkring. Her får belægningen et mere åbent udtryk, samtidig med at stabiliteten bevares. Denne kombination bruges typisk steder, hvor man gerne vil have en lidt større flade, men samtidig gerne vil have den klassiske chaussesten kant.
Her bruger man typisk havefliser 60x60, 30x30, 40x40, 50x50 eller 90x90 fliser.
Den tredje kombination er ni fliser samlet med chaussesten omkring. Den løsning bliver typisk brugt ved større sammenhængende flader og bruges både på terrasser og indkørsler.
Her bruger man typisk havefliser 30x30 eller 40x40.
Valget af kombination afhænger både af arealets størrelse, belastning og det ønskede udtryk. Fælles for alle løsninger er, at rådhusbelægning giver stor frihed til at sammensætte en belægning, der passer præcist til ens udtryk.
Typisk forbrug ved forskellige kombinationer:
Kombination 1 – 1 flise med chaussestenkrans pr m2
50x50 – 3 stk
10x10 – 34 stk
60x60 – 2 stk
10x10 – 29 stk
Kombination 2 – 4 fliser med chaussestenkrans pr m2
40x40 – 5 stk
10x10 – 23 stk
50x50 – 3 stk
10x10 – 19 stk
Kombination 3 – 9 fliser med chaussestenkrans pr m2
30x30 – 9 stk
10x10 – 21 stk
40x40 – 5 stk
10x10 – 16 stk
Hvad koster rådhusbelægning?
Prisen på rådhusbelægning varierer, fordi belægningen kan sammensættes på mange måder. Men det betyder også, at der ikke findes en fast pris pr. Kvadratmeter. Prisen afhænger blandt andet af valg af flisestørrelse, type af chaussesten og hvor tæt belægningen lægges. En vigtig faktor er, hvor mange rækker chaussesten der bruges omkring fliserne. Jo flere sten, desto mere materiale og arbejde indgår i belægningen. Derudover spiller overfladen også en rolle. Nogle vælger fliser med særlig overflade eller farve, hvilket gør prisen højere, og selve anvendelsen har også betydning, da en indkørsel typisk kræver kraftigere materialer en terrasser og gangstier.
Som et pejlemærke ligger rådhusbelægning pris pr. M2 med 40x40 fliser og chaussesten typisk omkring 520 kr. Pr. m2. Det er en gennemsnitspris, som giver et godt udgangspunkt, men den endelige pris afhænger altid af materialevalget.
Rådhusbelægning er ofte dyrere end traditionel flisebelægning, men til gengæld får du en meget slidstærk og langtidsholdbar løsning. Du kan bruge beregneren øverst for at se hvor mange af hver stentype du skal bruge, der er beregnet splid i beregningen.
Vedligeholdelse af københavnerbelægning
Rådhusbelægning kræver generelt begrænset vedligeholdelse, men korrekt pleje sikrer at belægningen holder sig pæn og stabil i mange år. Kombinationen af fliser og chaussesten giver en robust overflade, som tåler daglig brug, men som alle udendørs belægninger påvirkeres den af vejr, fugt og organisk materiale over tid.
Den vigtigste vedligeholdelse består i fejning og at blade, jord og snavs løbende bliver fjernet, det mindsker risikoen for lager og ukrudt mellem stenene. Fugerne spiller en central rolle i rådhusbelægning, da de er med til at låse både fliser og chaussesten fast, hvis fugematerialet forsvinder, bør det efterfyldes for at opnå stabilitet igen.
Skulle der opstå alger eller indgroet snavs, kan de fjernes med en mild algefjerner, der er egnet til beton og natursten. Vi fraråder brug af kraftige kemikalier, da de kan skade overfladen og gøre belægningen mere modtagelig fremover. Vi fraråder også brug af højtryksrenser, da det kan skade fugematerialet og overfladen på belægningen – alt efter hvilket materiale.
Rådgivning og hjælp
Hvis du overvejer rådhusbelægning eller københavnerbelægning, men er i tvivl om opbygning, materialer eller kombinationer, hjælper vi dig gerne videre. Belægningen kræver lidt mere planlægning end almindelige fliser, og det giver derfor god mening at få rådgivning inden man starter. Du kan skrive til post@staby-fliser.dk eller ringe på 97491452 og få rådgivning. Du er også velkommen til at besøge vores udstilling, hvor du kan se materialerne og få en fornemmelse af udtryk og kombinationer. Udstillingen har åbent alle dage fra 09:00 – 21:00 og du kan få personlig rådgivning i butikkens åbningstider.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på rådhusbelægning og københavnerbelægning?
Der er ingen forskel. Betegnelserne dækker over belægning, hvor fliser kombineres med chaussesten.
Hvor tykke chaussesten skal man bruge?
Til terrasser og stier er 4-6 cm nok, og til indkørsel anbefaler vi 6 til 10 cm for ekstra stabilitet.
Hvor meget afstand skal man have mellem fliserne?
Det afhænger af den chaussesten, man vælger, normalt skal man regne med 10 cm mellemrum.
Hvordan ved jeg hvor mange fliser jeg skal bruge?
Hvis du kender arealet af din belægning, kan du bruge vores rådhusbelægning beregner.



