Sortér efter
Standardsortering

Skifer fliser udendørs – naturlig belægning med struktur

Skifer fliser er et populært valg, når man gerne vil have en belægning med et naturligt og levende udtryk. Skifer er en natursten, der dannes gennem geologiske processer over meget lang tid, og det ses tydeligt i fliserne overflade. Hver enkelt flise har sit eget farvespil, struktur og præg, hvilket giver en belægning, der aldrig er ensartet. Skifer fliser adskiller sig fra mange andre natursten ved deres karakteristiske kløvede overflade. Når skiferen kløves, følger stenen sin naturlige lag, hvilket giver struktureret overflade. Skifer fliser fås både med klassisk kløvede overflade og i mere jævne overflader i 30x60 fliser. Skifer er samtidig et robust materiale, der egner sig til det danske klima. Fliserne kan modstå både regn, frost og temperaturskift. 

Skifer fliser til terrasser og stier

Skifer fliser giver et naturligt og flot udtryk til ens belægning. Den egner sig godt til det danske klima og kan bruges til mange forskellige typer huse. På terrasser giver den sorte skifer en solid og behagelig overflade at gå på. Den mørke farve giver en flot kontrast til både grønne omgivelser, træ og lyse facader, og gør den nem at kombinere med andre materialer. De sorte skifer kan også sagtens bruges til gangstier og arealer omkring huset. Skifer egner sig godt til daglig brug og kan bruges til steder man bruger tit, uden at den mister sit udtryk. Den sorte skifer flise er naturlig og der kan være lidt variation, men i helheden giver den en flot dyb sort farve.  

Sorte skifer fliser – roligt udtryk 

Sorte skifer fliser giver et ensartet og roligt udtryk. Den mørke farve giver dybde i overfladen og skaber tydelig ramme i uderummet. Den sorte skifter flise er mere afdæmpet og stramt i udtrykket kontra andre lyse natursten. Udendørs belægninger fungerer de sorte fliser godt sammen med materialer som træ, stål og lyse facader. Den mørke overflade skaber kontrast og gør belægningen tydelig. Den sorte farve viser snavs og skidt en smule mindre på grund af farven. Over tid vil skiferen ændre udtryk en smule og blive mere mat i overfladen. Det er en naturlig process. Hvis du vil bevare den intense sorte farve, kan du imprægnere den med imprægnering til natursten.

Skifer fliser 30x60 og andre formater

Skifer fliser fås i flere forskellige formater og overflader, og valget har betydning for hvilken belægning man får. I vores udvalg har vi klassiske fliseformater og mere naturlige løsninger. Skifer fliser 30x60 cm er forarbejdede fliser med faste mål og en jævn overflade. De fremstår som normale fliser og giver en jævn og rolig overflade. Derudover har vi også skifer brudfliser, som er den mere naturlige og rustikke løsning. Brudfliserne har uregelmæssige former og en kløvet overflade, som følger stenens naturlige lag. Vi har også skifer trædesten, som tit bruges til gangstier i græs, grus eller bede. De kan bruges til samme stier eller bare som et enkelt trin.  

Overflade og skridsikkerhed – gode til udendørs brug

En af de store fordele ved skifer fliserne er deres overflade. Skifer har naturligt en struktur, der giver et godt fodfæste. Uanset om fliserne bruges på terrasser, gangstier eller omkring huset får man en behagelig overflade til en sikker og behagelig belægning. De klassiske brudfliser har en kløvet overflade, som følger stenens naturlige lag. Det giver ekstra ru struktur og rustik udseende. 30x60 skifer fliser har en mere jævn overflade, men er stadig produceret til udendørs brug. Overfladen er ikke glat som indendørs fliser, men har en let struktur, der giver en god komfort udendørs. Fælles for skifer løsningerne er at de sagtens kan bruges i det danske klima, uden man behøver være bange for glatte stier eller terrasser. 

Lægning af skiferfliser – underlag og fuge

Når skifer fliser skal lægges udendørs, er forarbejdet afgørende for, at belægningen bliver stabil og holder i mange år. Skifer er en natursten, og uanset om du vælger 30x60 eller brudfliser skal underlaget være korrekt. Først fjernes al muldjord, så man står tilbage med et fast bæredygtigt underlag. Herefter opbygget et lag stabilgrus, som komprimeres grundigt, og til sidst lægger man et lag afretningssand, så man kan justere fliserne. Skifer fliser lægges herefter enkeltvis og justeres løbende. Når man lægger 30x60 skifer fliser er det relativt enkelt, da man blot lægger dem i det valgte mønster, det mest normale er halvforbandt. Vi anbefaler at man bruger flisekryds mellem fliserne for at opnå ensartet fuger. Vi anbefaler 3-5 mm, da fliserne ikke har fugeknaster og er skarpkantet. Når fliserne er lagt anbefaler vi fast fuge, der er vandgennemtrængelig eller stenmel.

Vedligeholdelse af udendørs skifer fliser

Udendørs skifer fliser er generelt nemme at holde. Skifer er en tæt og robust natursten, som tåler daglig brug og det danske vejr uden at kræve særlig pleje. Til daglig vedligeholdelse er fejning den bedste ven. Blade, jord og andet organisk materiale bør fjernes løbende, da det ellers danner god bund for lager og plamager. Hvis fliserne bliver meget beskidte, kan en højtryksrenser også bruges, men bør bruges med omtanke og lavt tryk, så overfladen ikke skades. Ved meget snavs og alger kan du bruge rengøringsmiddel, der er velegnet til natursten og skifer fliser. Det er vigtigt at undgå syrer og aggressive kemikalier, da det kan skade overfladen og give misfarvninger. Over tid vil fliserne udvikle naturlig patina, hvor den sorte farve bliver mere mat og grålig. Det er en naturlig og normal process. Hvis man vil beholde dens farve bør man imprægnere den løbende. 

Rådgivning og showroom

Hvis du vil se de forskellige skifer fliser, er du velkommen til at se dem i vores udstilling. Vi har forskellige typer i udstillingen, så man kan se overflade, struktur og farve. I butikkens åbningstid kan du få personlig rådgivning. Vi hjælper gerne med spørgsmål om valg, underlag, fugning og vedligeholdelse. Har du spørgsmål er du meget velkommen til kontakte os på post@staby-fliser.dk eller ringe på 97491452

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan vedligeholder jeg skiferfliser?

Du rengør blot dine skiferfliser med højtryksrenser eller fugesand. Hvis belægningen er meget beskidt, kan du bruge rengøringsmiddel, der er velegnet til skiferfliser. Brug aldrig syre på dine skiferfliser.

Hvordan får jeg mine skiferfliser til at beholde deres farve?

Skiferfliser kan imprægneres, så de beholder deres flotte farve.