Højbede herregårdssten – trin for trin guide til opbygning
Højbede bygget med herregårdssten er en solid og praktisk løsning, når du vil skabe klare rammer i haven. Et højbed giver bedre arbejdshøjde, tydelig afgrænsning og mulighed for at samle planter ét sted.Vi gennemgår herunder, hvordan du opbygger højbede med herregårdsblokke.
Herregårdssten er velegnet til højbede, fordi de er tunge, stabile og lavet til udendørs brug. De tåler frost, fugt og temperaturskift uden at tage skade. Samtidig giver de slåede kanter et roligt udtryk, som passer godt ind i både moderne og klassiske haver. Et højbed i herregårdssten kræver minimal vedligeholdelse sammenlignet med træ, som kan rådne over tid. Konstruktionen bliver stående, også når jorden arbejder, og du undgår løse og skæve sider. Derudover kan højbede bygges i præcis form og højde, der passer til haven og behovet.
Planlægning før du går i gang
Inden arbejdet går i gang, er det en fordel at planlægge højbedet grundigt. Overvej først placeringen. De fleste planter har brug for sol, så vælg et område med godt lys det meste af dagen. Samtidig skal der være nem adgang, så bedet er let at arbejde ved. Herefter fastlægges størrrelse og form. Højbede kan bygges firkantede, aflange eller runde, afhængigt af hvilke blokke der bruges. Tænk også over højden. Ét lag blokke giver et lavt bed, mens flere lag giver bedre arbejdshøjde. Husk at jorden fylder mindre over tid, når den sætter sig.
Materialer du skal bruge
Til opbygning af højde anbefaler vi de her materialer og værktøjer.
- Herregårdsblokke
- Stabilgrus
- Fiberdug
- Beton
- Fliseklæb
- Vaterpas
- Gummihammer
- Skovl
Mængden afhænger af bedets størrelse og højde. Det er en god idé at have lidt ekstra blokke, hvis der sker ændringer.
Trin 1: Afmærkning og udgravning
Start med at afmærke området, hvor højbedet skal stå. Brug snor eller markeringspinde , så formen bliver tydelig. Grav herefter ned til fast bund. Dybden afhænger af underlaget, men der skal være plads til stabilgrus og beton.
Det er vigtigt, at bunden er jævn. ujævn bund kan gøre det svært at få blokkene til at stå lige.

Trin 2: Underlag
Fyld stabilgrus i bunden af udgravningen. Laget skal være jævnt fordelt og komprimeres grundigt. Det giver et stabilt og bæredygtigt underlag, som mindsker risikoen for at højbedet sætter sig.
Et godt underlag er afgørende for hele konstruktion, især hvis højbedet skal laves i flere lag.

Trin 3: Sæt nederste række i beton
Den nederste række herregårdsblokke sættesi beton. Betonlaget skal være jævn, og blokkene presses led ned i betonen. Brug et vaterpas og justér løbende, så blokkene står helt lige og i niveau. Den første række danner fundament for højbedet, så det betaler sig at bruge tid på at det spiller.

Trin 4: Opbygning i forbandt
Når den nederste række er hærdet, kan resten af blokkene bygges ovenpå. Blokkene sættes i halvforbandt, så samlingerne forskydes. Det giver en stærkere og mere stabil opbygning.
Mellem blokke bruges fliseklæb, som holder dem på plads og mindsker bevægelser.

Trin 5: Fyld højbedet op
Når højbedet er bygget op i den ønskede højde, monteres fiberdug langs indersiden af blokkene. Fiberdugen adskiller jorden fra blokkene og beskytter mod direkte jordtryk og fugt.
Dugen hjælper også med at holde jorden på plads og mindsker at jord presses ud gennem fugerne.
Trin 6: Fyld højbedet op
Når fiberdugen er monteret, kan højbedet fyldes op med jord. Fyld jord i lag og fordel den jævnt. Jorden vil sætte sig over tid, så det er normalt fylde lidt ekstra på fra start. Når jorden er fyldt i, er højbedet klar til beplantning.

Når du planlægger et højbed i herregårdsten kantblokke, er det en fordel at tage udgangspunkt i faste mål og en kendt opbygning. Det gør det lettere at beregne materialer og sikrer, at højbedet får en fornuftig højde i forhold til brug. Nogle ønsker lave højbede til blomster, mens andre foretrækker højere løsninger, til bedre arbejdshøjde til grøntsager og køkkenhaver. Nedenfor har vi samlet en række eksempler på typiske højbede, vi viser mål, antal lag og vor mange blokke der skal bruges, afhængigt af om du vælger 14x21x14 eller 21x42x14 cm
| Højbed (L × B) | Antal lag | 14x21x14 cm | 21x42x14 cm |
|---|---|---|---|
| 120x60 cm | 2 lag | 36 stk. | 18 stk. |
| 180x80 cm | 3 lag | 72 stk. | 36 stk. |
| 240x80 cm | 3 lag | 90 stk. | 45 stk. |
| 180x100 cm | 4 lag | 112 stk. | 56 stk. |
| 240x120 cm | 4 lag | 144 stk. | 72 stk. |
MODTAG NYHEDER
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips og tricks til dit uderum.
