Viser 1–30 af 32 resultater
-
2.187,50 kr. / bigbig
-
Fra: 8,60 kr.
-
Fra: 6,25 kr.
-
Fra: 7,75 kr.
-
Fra: 7,95 kr.
-
Fra: 3,85 kr.
-
Fra: 7,50 kr.
-
Fra: 4,85 kr.
-
Fra: 6,25 kr.
-
Fra: 8,75 kr.
-
Fra: 4,55 kr.
-
Fra: 6,50 kr.
-
Fra: 3,20 kr.
-
Fra: 5,00 kr.
-
Fra: 4,30 kr.
-
10,00 kr. / stk
-
Fra: 3,00 kr.
-
Fra: 3,18 kr.
-
Fra: 5,00 kr.
-
Fra: 7,61 kr.
-
Fra: 7,61 kr.
-
7,00 kr.
-
2.100,00 kr. / bigbag
-
Fra: 4,56 kr.
-
3.245,00 kr. / bigbag
-
Fra: 8,75 kr.
-
4,50 kr. / stk
-
Fra: 6,98 kr.
Viser 1–30 af 32 resultater
Chaussesten – klassisk granit med lang levetid
Chaussesten er et af de mest anvendte materialer, når man vil have en belægning med lang levetid og høj styrke. De bruges i både private haver og på offentlige områder, hvor der er krav til slidstyrke og stabilitet. Chaussesten er fremstillet af granit, som er et naturmateriale kendt for sin robusthed og modstandsdygtighed over for vejr og belastning. En belægning med chaussesten kan holde i årtier uden at miste sin charme. Granitten tåler frost, regn og store temperaturudsving, hvilket gør dem velegnet til udendørs brug. Chaussesten kan bruges til både indkørsler, stier og terrasser og som kantafgrænsning omkring fliser og bede.
Granit chaussesten – Materiale og egenskaber
Granit chaussesten er lavet af natursten, som er kendt for sin høje styrke og lange levetid. Granit er et tæt og hårdt materiale, der tåler både tryk, slid og store belastninger. Det gør granit chaussesten velegnet til belægninger, hvor der stilles krav til stabilitet og holdbarhed. En af de chaussestenenes kendetegn er deres overflade. De fleste chaussesten er kløvede, hvilket giver en rå og naturlig overflade. Den kløvede overflade giver et godt greb og gør den skridsikker, også når den er våd. Nogle af vores modeller fås også med skåret og jetbrændt overflade, som giver en mere jævn og ens overflade. Det får stenen til at ligne små granitfliser.Chaussesten ændrer sig ikke væsentlig over tid, og stenen beholder sin styrke og smukke farve.
Chaussesten størrelse og mål
Når man arbejder med chaussesten, har størrelse og mål betydning for udtryk og hvor de kan bruges. Chaussesten findes i flere forskellige formater, og de forskellige størrelser har forskellige belastninger.
En af de mest anvendte størrelser er 6x6x6 cm, som ofte bruges til detaljer og lav belastning. De bruges ofte som udfyldning ved brønddæksler, stolper og andre elementer man ikke kan fjerne eller flytte. 6x6x6 kaldes også mosaiksten.
9x9x4-6 cm er en anden udbredt størrelse, som man tit bruger ved terrasser og gangarealer. Denne størrelse kaldes også flækker eller halve chaussesten. Den mindre sten kan holde til mindre belastning, men kan godt klare belastning fra biler.
9x9x8-10 cm chaussesten er den mest udbredte sten og bruges typisk i indkørsler og områder med høj belastning. Den større tykkelse giver ekstra stabilitet og er velegnet til kørsel med bil.
På grund af chaussestenens størrelse kan de faktisk alle bruges til indkørsler, vi anbefaler bare at man vælger en 8-10 eller lignende, da de er mere stabile.
Typisk fås chaussesten i granit i følgende farver:
- Chaussesten grå
- Chaussesten mørkegrå
- Chaussesten sort
- Chaussesten rød
Farverne på de enkelte sten kan variere alt efter hvor stenen er fra, vi anbefaler derfor altid at du kigger grundigt på billede for at finde den rigtige farve.
Chaussesten 9x9x9
Mange omtaler størrelsen på chaussesten som chaussesten 9x9x9 cm, selvom tykkelsen i praksis varierer mellem 8 og 10 cm. Det skyldes, at chaussesten er et naturprodukt, hvor der altid vil være naturlig variationer i målene. Hvis man ønsker en helt præcis tykkelse, kræver det, at stenene skæres. Det er en mere omkostningstung løsning og giver længere leveringstid, da produktionen typisk sker i lange som Kina eller Portugal. Når vi taler om chaussesten 9x9x9, vil vi altid anbefale vores standard chaussesten 9x9x8-10 cm, som er den mest anvendte størrelse til belægninger og indkørsler.
Chaussesten mønster – hvilket mønster kan man vælge?
Der findes mange forskellige mønstre, man kan lægge sine chaussesten i, og valget af mønster har betydning for både udseende og stabilitet. Ofte bruges chaussesten i kombination med fliser, enten som kant rundt om belægningen eller som bånd mellem fliserne i en klassisk rådhusbelægning. Her fungerer chaussestenne som et samlede element, der binder belægningen sammen. Chaussesten kan også lægges som selvstændig belægning i forskellige forbandter.
- Buesætning
Buesætning er en af de mest benyttede mønstre til chaussesten. Her stætes stenene i cirkelbuer, der skærer hinanden i en vinkel på 90 grader. Mønstret giver en stabil belægning, da stenene låser godt mod hinanden.
Bedst til: Chaussesten i forskellige størrelser
- Tværsætning
Tværsætning er chaussesten lagt i forbandt, hvor hver anden række forskydes halv i forhold til den forrige. Mønstreret er mere enkelt og giver et roligt udtryk i belægningen.
Bedst til: Nogenlunde ensartede sten
- V-sætning
V-sætning er et mere tidskrævende mønster, som ofte ses ved vejmidter eller i stræder. Mønstreret kræver stor præcision, men giver en stærk og karakterfuld belægning.
Bedst til: Mange ensartede sten
- Påfuglemønster
Påfuglemønstreret er et flot og arbejdskrævende mønster, som ofte bruges ved indkørsler eller på pladser, hvor belægningen gerne må fylde visuelt. Mønsteret skaber et markant udtryk.
Lægning af chaussesten
Lægning af chaussesten kræver omhu og et korrekt opbygget underlag for at sikre en stabil og holdbar belægning. Chaussesten lægges typisk i afretningssand eller stenmel, som gør det muligt at justere højden på de enkelte sten og sikre en jævn overflade. Underlaget skal være fast og korrekt komprimeret, så belægningen ikke sætter sig over tid. Når chaussestenene lægges, sættes de enkeltvis i hånden i det mønster man har valg. Herefter bankes de forsigtigt ned i underlaget med en gummihammer, så de låses godt. Det er vigtigt løbende at tjekke højden og retningen, så belægningen bliver ensartet. Fugerne mellem chaussestenene spiller også en rolle i belægningen. Fugen hjælper nemlig med at give plads til små variationer i stenens størrelse for at få en belægning der holder og er flot.
Chaussesten indkørsel – vores anbefalinger
Når chaussesten bruges i en indkørsel, stilles der større krav til både sten og opbygning end ved gangarealer og terrasser. En indkørsel udsættes for løbende belastning fra biler, og derfor er det vigtigt at vælge chaussesten i en størrelse og tykkelse, der kan klare trykket uden at forskubbe sig over tid. Til indkørsler anbefaler vi at de vælge de klassiske 9x9x8x10 cm chausessten. Den ekstra tykkelse giver bedre stabilitet og mindsker risikoen for at stenene ikke sætter sig eller vipper. Mindre sten kan teknisk set også bruges, men kræver at man ved kanter hvert fald bagstøber dem. Opbygningen under chaussesten er afgørende. Et korrekt opbygget fundament med bundsikringsgrus og stabilgrus sikrer, at belægningen fordeles jævnt. Chaussesten sættes normalt i afretningssand eller stenmel og bankes på plads, så de er stabilt i underlaget.
Chaussesten trappe og niveauforskelle
Chaussesten bruges ved trapper og niveauforskelel, hvor man vil have en flot og sikker trappe. Granit chaussesten egner sig godt til formålet, fordi materialet er slidstærkt og har en rå overflade, som giver et godt greb. Det gør trappen mere sikker at færdes på, også i regn og frost. Ved trapper bruges chaussesten som trinflade eller som afslutning omkring trappens sider. De kan også bruges i kombination med kantsten, hvor kantstenen danner selve trinnet forkant, og chaussesten lægges bagved som gangflade. En anden fordel ved chaussesten i trapper er, at de tåler høj belastning. Trapper bruges ofte dagligt, og granit sikrer, at overfladen ikke slides ned over tiden.
Chaussesten bedkant og afgrænsninger
Chaussesten bruges ofte som bedkant, hvor der er behov for en tydelig og holdbar afgrænsning mellem belægning, bede og græsarealer. Granit chaussesten er særlig velegnet til kant, fordi de er stabile og kan holde formen over tid. En bedkant af chaussesten giver en klar opdeling i haven og er god til at holde belægning og beplantning adskilt. Chaussesten som bedkant kan lægges både synligt og mere diskret, afhængigt af hvilket udtryk man ønsker. Nogle vælger at lade stenene stikke lidt op over belægningen for at skabe en tydelig kant, men andre lægger dem i niveau, så overgangen bliver mere rolig. En anden fordel ved chaussestenene er, at de kan følge både lige linjer og bløde buer. Så de kan også nemt bruges omkring runde bede, træer og buske.
Chaussesten pris – hvad afhænger prisen af?
Chaussesten pris varierer afhængigt af flere ting, og derfor kan der være stor forskel på, hvad de enkelte typer koster. Prisen bestemmes primært af stenens størrelse, tykkelse, farve og bearbejdning.
De mindste chaussesten, som 6x6x6 cm, er ofte de billigeste pr. stk . De bruges typisk til detaljer og udfyldninger, og prisen ligger ofte lavere, fordi de kræver mindre råmateriale pr. sten . Tilgengæld går der flere sten pr m2. Mosaikker ligger ofte fra 3 kr til 5 kr pr. Stk.
Flækker chaussesten ligger typisk i mellemprisniveauet. De bruges ofte til terrasser og gangstier. Prisen afhænger af farve og bearbejdning her. Priserne går fra 4 til 7 kr. De klasiske chaussesten er den dyreste pr. stk . Den større tykkelse gør den også mere ressourcekrævende at producere og transportere. Prisen går fra 5 kr til 14 kr pr. stk.
Levering og afhentning af chaussesten
Chaussesten leveres forskelligt afhængigt af mængde. Ved større ordre leveres stenene som udgangspunkt i pallerammer eller i kasser, hvor de er stablet oven på hinanden. Det sikrer at stenene er beskyttet under transport og nemt at håndteres ved levering. Ved mindre mængder kan de leveres på halvpaller eller i papkasser. Levering sker med fragtmand med palleløfter, medmindre de er få stk. Ønsker du selv at afhente chaussesten, er det også muligt. Du kan afhente stenene i vores åbningstid. Vi anbefaler at du bestiller dem på forhånd og afventer din ordrebekræftelse, så du er sikker på at de er på lager. Når du afhenter, kan du både tage dem løs fra pallen eller få dem læsset.
Har du brug for hjælp eller rådgivning?
Har du spørgsmål til chaussesten, eller er du i tvivl om valg af størrrelse, mønster eller brug, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper gerne med rådgivning uanset om du skal bruge chaussesten til indkørsel, belægning, trapper eller bedkant. Med mange års erfaring kan vi vejlede dig, så du får en løsning der holder. Du kan kontakte os på 97491452 eller sende en mail til post@staby-fliser.dk. Ønsker du at se chaussestenene i virkeligheden, er du velkommen til at besøge vores showroom. Her kan du se forskellige størrelser, farver og overflader og få en bedre fornemmelse af materialet.
Kan du ikke finde det du søger?
Har du brug for en specialløsning i form af farve, størrelse eller overflade, er du mere end velkommen til at kontakte os. Vi har gennem tiden fået produceret projektvarer i både Kina, Belgien, Indien og Portugal til blandt andet kirker, pladser og private haveprojekter. Der kan også være enkelte produkter i vores sortiment, som kun findes i begrænset antal, fordi der er produceret til et specifikt projekt. Kontakt os gerne, hvis du leder efter noget særligt, eller hvis du har et projekt, der kræver en specialløsning. Du skal bare være opmærksom på længere leveringstid ved projektvare.
Ofte stillede spørgsmål:
Hvor mange chaussesten pr m2?
Hvor mange chaussesten der går til m2 kommer an på størrelse. En normal 9x9 chaussesten giver ca. 100 stk. pr. m2 Hvis man vælger en mindre sten på 6x6 går der 225 stk. pr. m2. ved 8-11 sten går der ca 85 stk. pr. m2.
Hvordan lægger man chaussesten
Chaussesten lægges ved hjælp af hånd og hammer. Man lægger normalt chaussesten i normalt afrettersand eller stenmel. Når chaussesten er sat bankes den ned med gummihammer.
Hvad vejer en chaussesten?
Vægten afhænger af hvilken chaussesten man har valgt. Vores mål 4-6 vejer under 1 kg pr. stk. Større chaussesten vejer ca. 2 kg.
Hvordan undgår jeg ukrudt i mine fuger ved chaussesten?
Vi anbefaler at du benytter en ”hård” fuge mellem dine chaussesten. Dette gør at ukrudt ikke kan komme op. Vi anbefaler rompox til fugen.
Kan chaussesten genbruges?
Ja, chaussesten kan ofte genbruges. Stenene kan normalt renses og bruges igen uden at de er svækket i styrke.
Hvor mange sten skal jeg købe?
Hos os kan du altid købe chaussesten i stk, m2 eller paller / bigbags. Vi har intet minimumskøb hvis du skal have det leveret eller afhenter. Du bestemmer selv mængden.
Hvordan leveres chaussesten?
Chaussesten leveres anderledes alt efter mængde. Normalt leveres chaussesten i en palleramme hvor stenene er stablet ovenpå hinanden. Alt efter mængde og lokation vil stenene enten blive leveret med kranbil eller løftevogn.
Kan jeg afhente chaussesten?
Du er altid velkommen til at afhente chaussesten i vores åbningstid. Du kan både vælge afhentning her på siden eller komme ind i butikken og betale. Vi anbefaler altid du skriver en mail eller ringer for at spørge om vi har den mængde på lager og du ikke kører forgæves.
















