Viser 19 resultater
-
Fra: 11,34 kr. / stk · 125,87 kr./m²
-
Fra: 14,60 kr. / stk · 162,06 kr./m²
-
Fra: 26,30 kr. / stk · 144,65 kr./m²
-
Fra: 38,65 kr. / stk · 212,58 kr./m²
-
Fra: 33,24 kr. / stk · 182,82 kr./m²
-
Fra: 12,86 kr. / stk · 142,75 kr./m²
-
Fra: 16,55 kr. / stk · 183,71 kr./m²
-
Fra: 16,04 kr. / stk · 178,04 kr./m²
-
Fra: 20,74 kr. / stk · 230,21 kr./m²
-
Fra: 32,15 kr. / stk · 176,83 kr./m²
-
Fra: 46,60 kr. / stk · 256,30 kr./m²
-
Fra: 42,26 kr. / stk · 232,43 kr./m²
-
Fra: 42,26 kr. / stk · 232,43 kr./m²
-
6,56 kr. / stk · 291,26 kr./m²
-
Fra: 5,06 kr. / stk · 224,66 kr./m²
-
9,38 kr. / stk · 416,47 kr./m²
-
Fra: 7,44 kr. / stk · 165,17 kr./m²
-
Fra: 8,09 kr. / stk · 179,60 kr./m²
-
Fra: 9,98 kr. / stk · 221,56 kr./m²
Viser 19 resultater
Havefliser 30x30 – en solid og praktisk løsning
Havefliser 30x30 er en af de mest brugte formater, når du vil lave en terrasse, sti eller indkørsel, der holder i mange år. Mange vælger 30x30 fliser, fordi de er lette at lægge, lette at tilpasse og giver en jævn og rolig belægning. Fliserne fungerer godt i næsten alle uderum, og de giver dig mulighed for både klassiske og moderne løsninger.
Når du vælger 30x30 fliser hos os, får du produkter, der er kontrollerede, stærke og udviklet efter faste krav til betonfliser. Det betyder, at du får fliser, der er beregnet til det danske klima og egner sig til både terrasser, stier og indkørsler.
Havefliser 30x30 passer til mange typer huse, fra klassiske murstenshuse til nyere byggerier. Formatet er nemt at arbejde med og let at justere, når du vil have en terrasse, hvor fugerne ligger pænt og linjerne følger huset. Du slipper også for tunge løft, fordi fliserne er mindre og lettere at håndtere end de store formater.
Betonfliser 30x30 – 2-Lagsbeton og holdbarhed
Vores 30x30 betonfliser er produceret i 2-lagsbeton. Det betyder, at flisen er støbt i to lag:
- Et fint toplag
- Et grovere bundlag
Det giver dig flere fordele. Du får en overflade, der er lettere at holde ren, fordi det fine toplag optager mindre snavs. Overfladen står også mere roligt i farven. Det betyder ikke, at overfladen aldrig ændrer sig, det gør beton over tiden, men 2-lagsbeton holder sit udtryk i længere tid.
Fliserne bliver produceret efter faste krav for udendørs fliser, så du får fliser, der er lavet til at ligge ude hele året. Der bliver løbende tjekket, at fliserne holder styrke, at målene ligger inden for de tilladte tolerancer. Der er også ekstern kontrol, som holder øje med at kravene bliver fulgt.
For dig betyder det, at du får fliser, hvor kvaliteten overholder de danske standarder.
Der kan være små variationer i mål, det er helt normalt for betonfliser. De anbefalede 2-5 mm i fugebredde udligner forskelle og sikrer, at fliserne ligger stabilt.
Tolerancemål:
- Længde: ± 4 mm
- Bredde: ± 4 mm
- Tykkelse: ± 4 mm
Hvorfor vælge 30x30 havefliser til terrassen?
30x30 fliser er et godt valg til terrasser, fordi formatet er nemt at arbejde med og giver et stabilt resultat. Fliserne er små nok til, at du kan styre fugerne præcist langs huset, men stor nok til at skabe en rolig terrasse uden for mange fuger. De er gode ved kanter, bede og trapper, hvor du skal ramme en lige linje. Det gør arbejdet lettere og resultatet ser ordentligt ud. Mange vælger 30x30, fordi den giver et enkelt og klassisk udtryk. Farverne grå og sort / antracit passer til de fleste huse, så du får en terrasse, der binder hus og have sammen. Hvis du synes at belægningen bliver kedelig i kvadratisk mønstre, kan du altid vælge halvforbandt hvor du kombinerer dem med 15x30 ellers kan de bl.a. også bruges i rådhusbelægning hvor man laver felter af 9 felter med en krans af chaussesten omkring.
Hvorfor vælge 30x30 havefliser til indkørsel
30x30 havefliser er et stærkt valg til indkørsler, fordi fliserne giver en stabil og jævn overflade, der kan klare belastninger fra biler, uden at du behøver fliser på 50-60 kg. Mange vælger 30x30 fliser i indkørslen fordi de er lette at håndtere og tilpasse hvis indkørslen runder eller er stejl.
Der anbefales 30x30 cm i både 6 og 8 cm tykkelse til indkørslen, så det handler om at vælge den tykkelse der passer til dit behov. 6 cm bruges typisk i indkørsler med almindelig biltrafik. 8 cm bruges når der skal ekstra styrke til, og hvis der jævnligt kommer tunge køretøjer indover. Begge løsninger kræver stadig at underlaget er bygget korrekt op med stabilgrus og afretningssand. Læggemønsteret i indkørslen afhænger lidt af, hvad man er til, fliserne bliver typisk lagt i enten kvadratisk mønster eller halvforbandt.
30x30 fliser – masser af muligheder
30x30 fliser giver dig mange muligheder, når du vil planlægge et læggemønster, der passer til både huset og haven. Formatet fungerer godt alene, men kan også sagtens kombineres med andre størrelser som 30x60, 60x60 og 60x90 – alt efter hvilket spil man vil have i belægningen.
- Havefliser 15x30
- Havefliser 30x60
- Havefliser 20x20
- Havefliser 20x40
- Havefliser 40x40
- Havefliser 25x50
- Havefliser 50x50
- Havefliser 60x60
30x30 fliser er også gode som kant omkring andre flisestørrelser. Mange bruger dem som en visuel ramme i modsat farve af hoved belægningen, hvor at give en følelse af, at man danner rum i haven. Hvis du vil holde belægningen klassisk og enkel, kan du lægge 30x30 på hele fladen, det giver en terrasse eller indkørsel som er nem at vedligeholde, da fugerne vil være temmelig ens. Hvis du derimod vil have mere liv i overfladen og skabe mønstre, bruges 30x30 i mange af de populære mønstre i guiden herunder.
Levering og afhentning af 30x30 fliser
Når du bestiller 30x30 fliser, bliver de leveret på paller, så de står stabilt og kan sættes sikkert af på din adresse. Leveringsmetoden afhænger af, hvor meget du bestiller.
Bestillinger under 1 palle bliver leveret med fragtmand med palleløfter. Det kræver fast underlag som asfalt eller flise, da palleløfteren ikke kan køre på græs, jord eller løst materiale.
Bestillinger over 1 palle bliver leveret med truckbil eller kranbil. Det giver mulighed for at sætte pallerne længere ind på grunden, også over en hæk eller bag en mur. Du kan notere dine ønsker i kommentarfeltet i kurven, så chaufføren kan gøre sit bedste for at sætte pallerne, hvor du ønsker dem. Du kan også notere i kommentarfeltet hvornår du cirka ønsker levering – helt en interval på 1-3 dage.
Du kan også afhente dine 30x30 fliser på vores lager i Ulfborg. Her kan du komme forbi med trailer eller varebil og få det antal, du ønsker. Vi anbefaler at du bestiller fliserne på forhånd, så de står klar, når du kommer og du er sikker på, at de er på lager. Hvis du vil undgå pallegebyr, kan du tage fliserne løst fra pallen ved afhentning. Det markerer du blot i kurven.
Vedligeholdelse af 30x30 betonfliser
Havefliser i beton kræver kun lidt vedligeholdelse for at holde sig pæne. Det vigtigste er, at fugerne er fyldt. Fej fugesand ud mindst én gang om året, så fliserne står stabilt, og ukrudtet ikke får fat. Brug fugesand, der er beregnet til betonfliser, så fugerne bliver ordentligt fyldte.
Hvis der kommer alger, kan du bruge algefjerner, der er beregnet til beton. Det er skånsomt for overfladen og fjerner algerne uden at skade flisen. Undgå at bruge højtryksrenser, da den åbner overfladen og gør flisen mere modtagelig for snavs og alger året efter.
Rådgivning og erfaring – derfor er du sikker ved os
Når du vælger 30x30 havefliser hos os, får du ikke kun en god kvalitet, du får også rådgivning og erfaring, så du kan undgå fejl i dit projekt. Vi har arbejdet med betonfliser og belægning i mere end 50 år, og vi kender forskellen på formater, farver, tykkelser og opbygninger. Det betyder, at vi kan hjælpe med alt fra valg af flise til hvordan det skal bygges op. Vi hjælper dig gerne fra de første tanker til de sidste detaljer. Hvis du gerne vil se fliserne i virkeligheden, kan du besøge vores 2000 m2 udstilling i Ulfborg. Her kan du se de forskellige farver og forskelle på 1 og 2-lagsbeton. Uanset hvad er du altid velkommen til at skrive til os på post@staby-fliser.dk eller ringe på 97491452, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange 30x30 fliser pr m2?
Der går 11,1 stk 30x30 fliser til pr. M2
Hvad vejer betonfliser 30x30?
Vægten kommer an på tykkelsen:
30x30x5 vejer 10 kg pr. Sten (111 kg pr. m2)
30x30x6 vejer 12 kg pr. Sten (133 kg pr m2)
30x30x8 vejer 16,5 kg pr. Sten (183 kg pr. m2)
Er fliserne skarpkantet?
Nej fliser har en affasning øverst rundt i toppen. Giver en flot afslutning og mindsker kantafskalninger.
Har 30x30 fliserne fugekaster?
Ja 30x30 fliser har fugeknaster – bemærk dog at de ikke giver den ønskede fugebredde på 2-5 mm.
Ændre 30x30 fliserne sig?
Ja, beton arbejder naturligt, så farven ændrer sig over tid. Det påvirker ikke styrken og er normalt for alle betonfliser.
Hvor hurtig er levering?
Typisk indenfor 1-5 hverdage, men kan være længere i højsæson.


