Viser 1–30 af 149 resultater
-
Den oprindelige pris var: 445,00 kr..275,00 kr.Den aktuelle pris er: 275,00 kr.. / m2
-
Den oprindelige pris var: 445,00 kr..275,00 kr.Den aktuelle pris er: 275,00 kr.. / m2
-
Den oprindelige pris var: 445,00 kr..275,00 kr.Den aktuelle pris er: 275,00 kr.. / m2
-
Fra: 195,00 kr.Fra: 106,25 kr. -
Fra: 195,00 kr.Fra: 106,25 kr. -
Fra: 141,06 kr.Fra: 125,00 kr. -
Fra: 194,64 kr.Fra: 143,75 kr. -
Fra: 378,00 kr.
-
Fra: 378,00 kr.
-
Fra: 378,00 kr.
-
Fra: 378,00 kr.
-
Fra: 496,43 kr.
-
Fra: 378,00 kr.
-
Fra: 378,00 kr.
-
Fra: 159,00 kr.
-
Fra: 159,00 kr.
-
Fra: 159,00 kr.
-
Fra: 159,00 kr.
-
Fra: 158,93 kr.
-
Fra: 158,93 kr.
-
Fra: 495,00 kr.
-
Fra: 495,00 kr.
-
Fra: 495,00 kr.
-
Fra: 248,21 kr.
-
Fra: 248,21 kr.
-
Fra: 495,00 kr.
-
Fra: 495,00 kr.
-
Fra: 495,00 kr.
-
Fra: 495,00 kr.
-
Fra: 178,00 kr.
Viser 1–30 af 149 resultater
Keramiske fliser udendørs – en slidstærk løsning
Keramiske fliser udendørs er blevet et populært valg i danske haver, fordi de giver høj slidstyrke med mange muligheder i udtryk og format. De keramiske fliser bruges i dag både til terrasser, stier og indkørsler, hvor der stilles krav til holdbarhed og daglig brug. Samtidig giver keramiske fliser mulighed for at skabe et ensartet udtryk i haven, uden at belægningen bliver for dominerende. En af fordelene ved de udendørs keramik fliser er, at materialet er let at arbejde med sammenlignet med traditionelle havefliser og granitfliser. De er skåret og er præcise i format og er brændt ekstremt hårdt, så de har en lukket overflade, som ikke suger snavs og fugt på samme måde som andre belægninger. Det betyder mindre vedligeholdelse og et pænere udtryk over tid. Der er fordele ved keramiske fliser og vi har listet et par stykker op her.
- Meget lav vandoptagelse og er frostsikre
- Angribes ikke af flisepest
- Nemme at holde rene
- Er skridsikre og kan bruges til terrasser og indkørsler
- Falmer ikke og holder farve og overflade
- Fliserne er lette i vægt
- Findes i mange forskellige formater fra 60x60 til 120x240 cm
Hvad er udendørs keramiske fliser?
Udendørs keramiske fliser adskiller sig fra almindelige indendørs fliser ved at være produceret specifikt til udendørs brug. Fliserne fremstilles af naturlige råmaterialer som ler og mineraler, som presses og brændes ved meget høje temperaturer. Processen gør fliserne ekstremt kompakte og modstandsdygtige over for både frost, varme og fugt, hvilket er afgørende i det danske klima. De keramiske fliser har en meget lav vandoptagelse. Det betyder, at fliserne ikke suger vand, som kan fryse og forårsage skader. Sammenlignet med beton er overfladen mere lukket, som gør de er mindre modtagelige. De keramiske fliser er produceret med skridsikre overflader, som gør dem velegnet til gangarealer, terrasser og trapper. Overfladen er mere ru end på indendørs fliser, uden at det går ud over komforten.
Keramiske fliser til haven – mange brugsmuligheder
Keramiske fliser til haven bruges i dag til langt mere end bare terrasser. De er gode til gangstier og mindre zoner i haven, hvor man vil have en stærk overflade. De keramiske havefliser gør det muligt at skabe klare ganglinjer og opholdspladser uden at dække hele haven med belægning. Det giver en god balance mellem fliser, græs og bede. De udendørs keramiske fliser kan bruges både som belægning, limes på trapper og som bordplade til udendørs køkkener. Den mest hyppige er dog stadig som belægning, og de kombineres rigtig godt med andre materialer som beton, græs, stål og træ. En anden fordel ved de keramiske fliser er der mange forskellige formater og overflade designs, hvilket gør det muligt at få en belægning som ikke alle har, og du kan vælge en stil der passer til din indretning.
Keramiske fliser terrasse – et populært valg
De keramiske fliser er både praktiske og nem at vedligeholde. Fliserne bruges i stigende grad på terrasser, fordi de er stabile, slidstærke og behagelige at bruge i hverdagen. Den gentagende fordel med den lukkede overflade, er også en fordel på terrassen, hvor snavs og alger ikke sætter sig på samme måde som betonfliser og hvis du spilder rødvin eller andet på dem, kan de nemt rengøres uden du ødelægger overfladen. De keramiske fliser kan lægges på flere måder, afhængigt af underlag og opbygning. De kan bruges på traditionelt underlag, på beton eller på flisefødder.
Keramiske fliser indkørsel – hvad skal du tænke på?
Keramiske fliser til indkørslen kan være en holdbar løsning, hvis de rigtige fliser vælges og lægges korrekt. I indkørslen er der større krav til både flisen og opbygningen, fordi belægningen udsættes for belastning fra biler. Til indkørsler bør man bruge keramiske fliser i 3 cm tykkelse. Den ekstra tykkelse giver den nødvendige styrke til at modstå tryk fra køretøjer, uden at tage skade. Opbygningen under de keramiske fliser er mindst ligeså vigtig som selve flisen. Underlaget skal være stabilt og korrekt opbygget, så belastningen fordeles jævnt. Bærelaget og afretning skal være tilpasset biltrafik, og det er vigtigt at der er fald på fliserne, så vandet kan løbe væk. De keramiske til indkørsel er tyndere end andre belægningstyper som betyder at der er mindre dybde i fugen til at vandet kan opbevares, så det er ekstremt vigtigt med fald, så vandet kan løbe væk. Et perambel underlag kan også bruges, så vandet kan synke nedad. En anden anbefaling er kantstøbning eller kantsten ude ved kanten, så man forebygger at fliserne forskubber sig.
Keramiske fliser – formater, farver og udtryk
Keramiske havefliser giver dig masser af frihed, når det gælder formater og udtryk. Vi har et meget bredt sortiment med over 100 forskellige varianter, hvoraf mange modeller fås i flere størrelser. Vores sortiment fås i formater fra klassiske 60x60 cm og helt op til 120x240 cm. Så uanset om du vil have standardformer som 60x60 og 60x90 eller vil have de helt store 120x240 og 100x100, så har vi dem. Udtryksmæssigt er der også mange forskellige udseende. Mange vælger keramiske fliser med betonudseende, som giver et enkelt og stilrent udseende, der passer til både moderne og klassiske bryggerier. Andre foretrækker keramiske fliser, der er inspireret af forskellige bjergarter som granit, skifer eller andre natursten. Her får man et mere naturligt udtryk, men med en mere ensartet overflade, en ægte natursten. Farverne spænder fra lyse og neutrale nuancer til mørkere nuancer, som alle er gode til at skabe kontraster og flotte belægninger.
Lægning af udendørs keramiske fliser
Keramiske fliser kræver den rigtige opbygning for at få en optimal og holdbar belægning. Selvom fliserne i sig selv er stærke og frostsikre, afhænger resultatet af, hvordan underlaget er opbygget. De udendørs keramiske fliser kan også lægges på flere forskellige måder. De kan lægges på traditionelt opbygget underlag med stabilgrus og afretningslag, på beton, i mørtel og på flisefødder. Valget afhænger af, om fliserne skal bruges på terrasser eller indkørsler. En korrekt opbygning sikrer, at fliserne ligger stabilt, ikke vipper og kan modstå bevægelser i underlaget. Det er som sagt også vigtigt at vand kan ledes væk, så der ikke opstår frostskader. 
Fuger til keramiske fliser – hvad skal du vælge?
Ligesom alle andre belægninger skal man lægge de keramiske fliser med fuge. Fugen spiller en vigtig rolle for både stabilitet, afvanding og det samlede udtryk for belægningen. De keramiske fliser giver normalt en fugedybde på kun 2-3 cm, hvilket er mindre end andre typer belægninger, hvilket også sætter krav til fugeløsningen. Hvis man bruger almindelig fugesand eller stenmel, kan man opleve, at fugerne bliver skyllet væk. Den begrænset fugedybde gør, at fugesand eller stenmel ikke altid kan binde sig, og dermed bliver skyllet væk ved gentagen vand og vind.
Vi anbefaler derfor at bruge rompox eller kerama. Her kan vandet stadig trænge igennem fugerne, og selve fugematerialet bliver hårdt og binder bedre end traditionelt fugesand i fugerne.
Keramiske fliser udendørs pris – hvad afhænger prisen af?
Keramiske fliser har en højere pris end traditionelle betonfliser, men til gengæld får man en belægning med lang levetid og flot udseende. Prisen på udendørs keramiske fliser afhænger først og fremmest af hvilket format og tykkelse man vælger. De store formater som 120x240 cm og 100x100 cm koster mere end mindre fliser, på grund af materialeforbruget, håndtering og at de fylder mere i transporten hjem. Keramiske fliser produceres også i forskellige kvalitetsniveauer, hvor råmaterialer, brænding og kontrol også har betydning for kvaliteten. Fliser i høj kvalitet er også mere ensartede i mål, stærkere i opbygningen og mere stabil over tid. De billigere fliser kan være produceret med mere simple materialer, hvilket betyder at flisen ikke er lige så kompakt i strukturen og kan give problemer over tid.
Keramiske fliser udendørs tilbud – prisbasker og rester
Du er altid velkommen til at få et tilbud på keramiske fliser hos os. En del af vores tilbud består af rester fra større projekter. Det kan være overskydende fliser, hvor der stadig er et pænt antal m2 tilbage. De sælges billigere fordi mængden er begrænset, men kvaliteten er den samme som på resten af vores sortiment. Bemærk at restpartier kan være svært at skaffe igen, da fliserne også kan være gået ud. Derudover har vi også vores prisbasker, der består af udvalgte serier, der er sammensat i samarbejde med producenten. Prisbaskerne giver mulighed for at købe billige keramiske fliser . Priserne gælder typisk året ud eller inden for det tidsrum, der står på det enkelte produkt.
Vedligeholdelse af udendørs keramiske fliser
Keramiske fliser er kendt for deres lave vedligeholdelse sammenlignet med andre belægningstyper. Flisernes lukkede overflade betyder, at snavs, vand og fedt ikke trænger ned i materialet på samme samme måder som havefliser eller natursten. Til almindelig rengøring er det ofte nok at feje fliserne eller skylle dem med vand. Keramiske fliser tager ikke imod pletter på samme måde som porøse materialer, hvilket gør at spild fra mad, drikke eller krukker som regel fjernes uden besvær. De keramiske fliser angribes ikke af flisepest, som man ser på betonfliser. Alger og belægninger kan dog forekomme, men de sætter sig primært i overfladen og kan nemt fjernes igen. Hvis man bruger algefjerner anbefaler vi et middel, der er beregnet til keramiske fliser. Om vinteren kan du sagtens salte uden, du behøver være bange for at ødelægge fliserne. Det er primært fugerne, der kan tage skade eller udtørre fugerne, men det anbefaler vi at du tjekker efter frostperioden.
Kontakt, rådgivning og showroom
Vi rådgiver både om valg af keramiske fliser, korrekt tykkelse og opbygning samt om forskellen på de enkelte serier. Har du spørgsmål til priser, vil gerne have et tilbud eller andet, er du mere end velkommen til at kontakte os på 97491452 eller sende en mail til post@staby-fliser.dk. Du er også meget velkommen til at besøge vores showroom, hvor du kan se et stort udvalg af keramiske fliser. Her får du et bedre indtryk af farver, overflader og formater. I showroomet kan du sammenligne forskellige udtryk som betonudseende og natursteninspierede fliser samt de mange forskellige formater. Inde på den enkelte keramiske flise står der, om flisen er udstillet i showroomet, hvis du er i tvivl, kan du kontakte os. Showroomet har åbent alle dage fra 09:00 – 21:00.
Typisk stillede spørgsmål:
Hvor lang levetid har keramik fliser?
Keramiske Fliser er stadig forholdsvis nyt i Danmark, men er kendt fra bl.a. Italien og Frankrig hvor de har en lang levetid. Fordi at keramik fliser er nyt i det danske klima gør at vi ikke med garanti kan stille et vis antal år, men vi forventer minimum 25 år
Hvilken kvalitet er jeres fliser?
Vi benytter nogle af de største producenter af keramiske fliser, som producerer deres udvalg i 1A, hvilket betyder at der bliver benyttet de bedste råmaterialer.
Kan der opstå flisepest på keramikfliser?
Keramikfliser bliver ikke angrebet af flisepest som betonfliser.
Keramikfliser er dyrere end betonfliser – hvorfor?
Keramiske fliser er dyrere end betonfliser på kortsigt, men keramiske fliser har en længere levetid og holder sit smukke udseende i længere tid.
Hvordan skærer man fliserne?
Vi anbefaler at man enten skærer fliserne med en vådskærer eller bruger en vinkelsliber. Du får det bedste resultat med en klinge, der er beregnet til keramik.
Skal man vibrere fliser i keramik?
Det bør ikke være nødvendigt at vibrere, fordi fliserne er lige tykke. Det vigtigste er at underlaget er lige, så vil fliserne også være samme højde.
Hvad vejer en keramik flise?
De forskellige størrelser og tykkelser vejer forskelligt. Du kan se inde på det enkelte produkt, hvor meget hver flise vejer. Normalt vejer en betonfliser 2-3 gange så meget













