Fugesand
Dyk ned i den fascinerende verden af fuger – det essentielle element i belægninger. En fuge er mere end blot et fyldt mellemrum; den tætner, overfører kræfter, sikrer punktbelastninger, betonkontakt og absorberer formvariationer. Korrekt udførte fuger mellem fliser og belægningssten er afgørende for belægningens holdbarhed og evne til at modstå store belastninger
Fugen – det vigtige led
En fuge er ikke bare et mellemrum der fyldes ud, en fuge skal tætne, overføre kræfter, sikre punkbelastninger, betonkontakt og optage formvariationer.
Korrekt udførte fuger mellem fliser og belægningssten har vital betydning for belægninger. Fugen giver belægninger en unik evne til at optage store belastninger. En utilstrækkelig fugekonstruktion, eller vedligeholdese, kan ved belægningssten og fliser forårsage, at store belastninger giver beskæmmende og ødelæggende kantafskaldninger samt sætninger og spor.
Fugeknaster
Fugeknaster ord betydning: Belægningssten og havefliser er støbt med ca. 1,5 mm høje fugeknaster. Fugeknaster blev oprindelig udviklet så det var muligt at maskinlægge sten.
Fugeknaster er udviklet for at det er muligt at transportere sten med en maskinnedlægger uden at tabe en sten. Fugeknaster sikrer ikke at man opnår korrekt fugebredde (2-5 mm), og stenene må således ikke lægges så der er direkte kontakt med sten og fugeknaster.
Hvis afstanden ikke overholdes vil det give problemer med kraftoverførslen mellem stenen og vil give problemer med at belægningen flugter. En fuge mellem sten og fliser har mange funktioner og de forskellige funktioner gennemgås i denne.
kraftoverførsel
En korrekt fuge sikrer at dele af belastningen på belægningen overføres til de omkring liggende sten. Denne kraftoverførsel er medvirkende, til at pladser og veje kan optage meget store belastninger.
Det er vist at trykket på afretningslager under en belastet betonsten kun er ½ – ⅔ af den last som hviler på belægningen. Dette sker kun hvis fugen er udført korrekt hvor der ikke er betonkontakt.
Et mål for lastoverføring gennem fuger kan det bestemmes ved at måle den kraft der skal til at trække en sten op fra et udlagt felt med sten.
Forhindre kantafskalninger
På pladser og veje med tung trafik er det vigtigt, at belægningen er korrekt fuget, da den ellers ikke kan optage store belastninger. Hvis stenene fejlagtigt ligger helt tæt(knasfuge) kan der opstå kantafskalninger i toppen og i bunden. Fugerne skal kunne optage de små ikke synlige spor og sætninger, der kommer med tiden.
Sætninger af belægningen kan skyldes små variationer i komprimerien og i tykkelsen af bærelaget og afretningslaget. Hvis stenene ligget helt tæt vil en lille lokal sætning medfør, at nogle stenenes kanter støder mod hinanden.
Når en belægning påvirker af tung køretøj vil overfladen få en elastisk nedbøjning på op til 2 mm. Denne bevægelse skal kunne optages i fugen, uden der opstår kantafskalninger.
Tætner belægningen
Store mængder af regnvand kan passere gennem fuger, som ikke er fyldt med egnet fugemateriale, dette kan give 3 problemer:
-
Hvis bærelaget opblødes, mindsker det en del af sin bæreevne da risikoen for sætninger stiger.
-
Hvis afretning og bærelaget er vandmættet kan der pumpes grus op af fugerne hvilket giver sætninger.
-
Hvis der trænger meget vand ned i befæstelsen, øges riskoen for dannes af islinser og frosthævninger.
Fugen vil efter fugefyldningen ikke være helt vandtæt. organiske og uorganiske forvitringsprodukter, gummistøv, olierester eller andre vil med tiden fylde alle hulrum ud i fugematerialet og øge fugens tæthed.
På trafikbelastede belægninger vil vibrationer fra trafikken overføres gennem fugematerialet hvilke betyder at fugematerialet opnår stor tæthed i løbet af kort tid.
Forskellige målinger viser at der er stor forskel på hvor tætte fugerne er.
Tætheden afhænger af fugemateriale, alder, vedligeholdese, anvendelse af befæstelsen
Bundne fugematerialer
Der findes forskellige former for bundne fugematerialer, f.eks. trasskalkmørtel, voksholdig sand, cementbundet sand eller lignende. De giver en stor tæthed og sammenhæng i fugematerialet. Fælles for de bundne materialer er at de er forholdsvis stive modsat afretningslag, bærelag og underbund, der normalt er elastiske. Resultatet er derfor ofte at fugematerialet med tiden krakelerer, eller at stenene beskadiges, når der er tung trafik.
Sikrer mønsteret
Fyldte fuger holder belægningen der hvor belægningen skal være. Hvis fugerne ikke er fyldte er belægningen sårbar overfor forskydninger.
Manglende eller forkert fugemateriale kan forårsage at bremsende, accelererende eller svingende trafik.
Optage formvariationer
Ved lægning af eksempelvis granitbrosten skal der på grund af brostens store formvariation arbejdes med fuger på op til 15 mm. Fugerne står stor set helt automatisk ved lægning. Havefliser og belægningssten er modsat meget mod præcise mål og fugebredden kan derfor reduceres til 2-5 mm.
Fugebredde er blandt andet nødvendigt forat kompensere for små variationer.
Korrekt fuge
En korrekt fuge er 2-5 mm bred og fyldt med 0-4 mm fugegrus med 5-10% finstof i henhold til DS1136. Fugegrus fejes ned i fugerne. For at få en fyldning der er effektiv er det vigtigt at fugesandet er helt tørt.
Skal du læse mere om hvordan du fuger dine fliser kan du læse vores guide
Hvor meget fugesand skal jeg bruge?
Mængden af fugesand man skal bruge afhænger af hvilken størrelse og tykkelse ens belægning har. Vi har herunder lavet lidt forskellige eksempler så man har en ide om mængden man skal bruge. Som tommelfingerregel kan du også sige at en sæk med fugesand dækker cirka 10 m2.
Herregårdssten 14x21x5
10 m2 bruges der cirka 29 kg
Havefliser 30x30x5
10 m2 bruges der cirka 16 kg
Sodalterfliser 90x90x10
10 m2 bruges der cirka 11 kg
Så mængden der bruges, afhænger meget af størrelsen af fliser man vælger. Hvis du gerne vil have hjælp til mængde, kan du skrive en mail til [email protected]
MODTAG NYHEDER
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips og tricks til dit uderum.
