Hurtig levering 〡 4,7 stjerner 〡Om osÅbningstiderVidencenter
Brug for hjælp?  97491452   |   post@staby-fliser.dk

Hvordan sætter jeg hegn op

At opsætte et hegn kræver planlægning, nøjagtighed og det rigtige værktøj. Guiden hjælper dig trin for trin med at sætte et hegn op, hvad enten det er et komposithegn eller træhegn.

Hvilken slags hegn kan du bruge guiden til?

Guiden er velegnet til de fleste hegnstyper, herunder:

Nogle hegnstyper kræver en anden monteringsmetode når selve beklædningen skal monteres, men stolperne monteres normalt på samme måde.

Det skal du bruge

For at komme godt i gang med at opsætte hegnet, anbefaler vi at du bruger følgende værktøj og materialer:

Værktøj

  • Snor
  • Blyant
  • Spade eller pælebor
  • Vaterpas
  • Retskinne eller en lige lægte
  • Lægter til afstivning
  • Hammer
  • Målebånd

Materialer

  • Hegnsstolper
  • Bundplade (Hvis det skal bruges)
  • Hegnselementer
  • Afdækning (Hvis det skal bruges)
  • Jordfugtig beton

Sådan sætter du hegnet op

Følg disse trin for at opsætte hegnet korrekt og få en god og solid hegnsløsning.

1. Find placeringen

  • Markér skellet på din grund ved hjælp af en spændt snor.
  • Snoren hjælper dig med at sikre, at hegnet følger den rette linje.

2. Bestem højden

  • Beslut, hvor højt hegnet skal være.
  • Vi anbefaler, at bundpladen graves ca. 5 cm ned i jorden for ekstra stabilitet og et pænere finish.

3. Grav eller bor hul til stolper

  • Grav eller bor et hul med en diameter på ca. 20 cm og en dybde på 70-80 cm.
  • Sørg for, at hullerne er jævnt fordelt, og afstanden mellem dem passer til dine hegnselementer

4. Fyld beton i bunden af hullet

  • Læg ca. 15 cm jordfugtigt beton i bunden af hvert hul.
  • Betonen sikrer, at stolpen står stabilt og modstår vejr og vind.

5. Monter den første stolpe

  • Placer den første stolpe i hullet og drej den let fra side til side, så den står stabilt.
  • Brug vaterpas til at sikre, at stolpen i lod.
  • Mål afstanden fra stolpens top til snoren og markér den samme højde på de efterfølgende stolper med blyanter.

6. Fyld beton omkring stolpen

  • Fyld resten af hullet op med jordfugtig beton, og stamp det godt sammen med en lægte.
  • Sørg for, at stolpen forbliver i under processen
  • Mål herefter op hvor næste hul skal graves eller bores.

7. Monter bundpladen

  • Sæt bundpladen i den første stolpes fals eller fastgørelsesbeslag.
  • Opklods pladen, så den ligger helt vandret og kontroller med et vaterpas.

8. Monter det første fag

  • Herefter placeres hegnet oven på bundpladen
  • Afstiv hegnet med lægter, så det står lodret og stabilt. (Vigtigt i dårligt vejr)

9. Sæt den næste stolpe

  • Grav eller bor et nyt hul til den næste stolpe
  • Fyld 15 cm beton i bunden, placer stolpen og bring den i højde ved at justere den i forhold til bundpladen og det første hegnsfag.
  • Fyld resten af hullet op med beton og stamp det godt omkring.

10. Gentag processen

  • Gentag fra punkt 5 for hver stolpe og fag, indtil hele hegnet er monteret.
  • Sørg altid for, at stolperne står i lod og hegnsfagene er vandrette.

11. Kontrol og afslutning

  • Når hele hegnet er monteret, tjekkes det for sidste gang at alt står i vater og stabilt.
  • Til sidst monteres afdækningen, hvis der er køb det.

Tips til opsætning

  • Vi anbefaler at være to til at udføre arbejdet, da det gør arbejdet lettere, da materialerne er tunge.
  • Hvis du arbejder i ujævn have, kan du justere højden på stolper og bundplader for at følge terrænet.
  • Vi anbefaler at leje et pælebor med motor, hvis du skal sætte mange fag op.

Spørgsmål og hjælp

Når du overvejer at opsætte et hegn, er der flere ting at tage højde på, herunder hegnets højde, hvor langt stolperne skal graves ned og om det kan betale sig at sætte hegnet op selv, eller om man skal hyre en professionel.

Hvor højt må et hegn være?

Ifølge hegnsloven må et fælleshegn, der står mellem to ejendomme, som udgangspunkt ikke være højere end 1,80 meter. Det kan dog variere afhængigt af loakle forhold og aftaler mellem naboer. For eget hegn som står langs skellet i en afstand op til 1,75 meter, gælder, at højden må være 1,80 meter plus afstanden til skellet. For eksempel, hvis hegnet står 0,5 meter fra skel, må det være op til 2,3 meter højt. Men undersøg altid lokalregner før opsætning starter.

Hvor langt skal stolper til hegn graves ned?

For at sikre hegnets stabilitet og forhindre, at stolperne påvirkes af frost, anbefales det at grave stolperne ned i en dybde på mindst 70-90 cm, hvilket svarer til frostfri dybde i Danmark. Bemærk at betonstolper som standard går 70 cm i jorden, hvor der så er understøbt.

Hvad koster det at få sat hegn op?

Omkostningerne ved opsætning af hegn variere afhængigt at materialevalg, hegnstype og arbejdskraft. Normalt er håndværker prisen mellem 800 og 1.200 kr. pr. fag (400 – 600 kr pr. lbm), hvis der er klargjort til dem(Dvs. buske og andet er fjernet). Prisen varierer dog tit af projektet geografiske placering og hvor komplekst det er. Bemærk at prisen ovenover er uden selve hegnet.

Vi anbefaler at der indhentes tilbud fra flere leverandører for at få en præcis pris og sikre, at alle aspekter er dækket ind.

MODTAG NYHEDER

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips og tricks til dit uderum.

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig e-mails med inspiration til køb af haveprodukter, samt information om tilbud, nyheder og konkurrencer. Du kan forvente 1-2 mails månedligt. Du kan altid framelde dig direkte i mailen du modtager. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger i vores persondatapolitk
GRATIS OPBEVARING

Opbevar i op til 8 uger

KUNDER ELSKER OS

4,8 på trustpilot

SIKKER BETALING

Visa / MasterCard / Mobilepay